Region Nordjylland

Sengeafsnit for Apopleksi

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Social- og sundhedsassistent søges til hyperakut apopleksiafsnit

Social og sundhedsassistenter til hyperakut apopleksiafsnit
 
Neurologisk Apopleksiafsnit 6Ø, Klinik Hoved-Orto, Aalborg Universitetshospital søger Social- og sundhedsassistent pr. 1. marts 2018 eller efter aftale. Der er både fuldtidsstilling (37 timer om ugen) og deltidsstillinger (32 timer om ugen).  Der er tale om faste stillinger.
Neurologisk Apopleksiafsnit modtager akutte apopleksipatienter til behandling og pleje fra hele Region Nordjylland.
Der er 20 disponible senge på Neurologisk Apopleksiafsnit. Her af 8 senge med mulighed for telemetriovervågning.
Der er i dag stort fokus på, at apopleksi er en sygdom, der kræver hyperakut behandling, og at tiden fra symptomdebut til påbegyndt behandling er en afgørende faktor for at mindske hjerneskadens omfang og for at forebygge ny apopleksi. Social- og sundhedsassistenten modtager trombolysepatienter i samarbejde med sygeplejersken når denne kommer i afsnittet
Der er et stort patientflow og meget kort indlæggelsestid. Der er fokus på den grundlæggende sygepleje, som hos mennesker med apopleksi kan være meget kompleks. Vi arbejder med inddragelse af patient og pårørende, og vi ønsker, at patienter og pårørende skal føle sig set, mødt og forstået ud fra deres individuelle behov.

Sygeplejersker har den primære koordinerende rolle i de akutte patientforløb, men social og sundhedsassistenter indgår aktivt i det tværfaglige team omkring patienten, hvilket er en forudsætning for at få det gode patientforløb til at fungere.
Vi søger en social og sundhedsassistent der 
  • har erfaring med neurorehabilitering
  • har kendskab til akut neurologisk  eller medicinsk sygepleje
  • er vant til at have et godt overblik og kan bevare roen i pressede situationer
  • har gode kommunikative evner og  er  i stand til at skabe tillid  i kontakten til patient og pårørende
  • værdsætter tværfagligt samarbejde
  • har gode sociale kompetencer
  • kan fungere selvstændigt og med et stort ansvar
 
Personalegruppen er meget dedikeret til pleje og behandling af apopleksipatienter, hvilket skinner igennem ved stor arbejdsglæde og et godt psykisk arbejdsmiljø. Hvis arbejdsopgaverne bliver mange eller komplekse, er kollegaerne i nærheden og villige til at støtte. Det bærer igennem i ofte meget travle dage.
Neurologisk Apopleksiafsnit afholder undervisning i både teori og klinisk praksis, og hvert år arrangeres for hele personalegruppen et brush up kursus og en tværfaglig temadag. For den rette, som kommer med personlig og faglig engagement, vil der være gode udviklingsmuligheder, faglig sparring samt mulighed for at påtage sig særlige ansvarsområder.
En kollega fungerer som makker i introduktionsperioden. Min Tid er implementeret i afsnittet og giver mulighed for indflydelse på egen tjenesteplanlægning.
 
Hvis du ønsker at høre nærmere om Neurologisk Apopleksiafsnit kan du kontakte afsnitsledende sygeplejerske Tine Steenholt Rasmussen på telefon 97662269.
Du er velkommen til et uforpligtende besøg, inden du sender din ansøgning.

Ansøgningsfrist 22. januar 2018. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 25. januar 2018
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Tine Steenholt Rasmussen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    3997
  • Quick-nr.
    326870
  • Indrykningsdato
    22-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    22-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Tine Steenholt Rasmussen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    3997
  • Quick-nr.
    326870
  • Indrykningsdato
    22-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    22-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.