Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse

Overlæge til Akutafdelingen, Slagelse Sygehus

 

Akutmedicinske ildsjæle søges!

Brænder du for at gøre det bedst mulige for patienter (og pårørende) i den akutte fase?

Brænder du for at bruge din høje kliniske faglighed i bredeste forstand?

Bliver du grebet af at arbejde med hurtig diagnostisk udredning og stabilisering af den akut syge patient i et team-orienteret tværfagligt, dynamisk og fagprofessionelt miljø, hvor kolleger hjælper hinanden til at sikre patienten det bedste forløb i den akutte fase?

Måske har du allerede erfaring fra området og ønsker at videreudvikle dine kompetencer inden for akutmedicinens spændende verden?

Så er ansættelse på Akutafdelingen Slagelse den bedste mulighed, for her inddrages alle relevante specialer i den akutte fase af et sygeforløb – og hvor du kommer til at stå for den initiale udredning og behandling.

Hvis du kan se dig selv som den læge som sikre initial udredning og behandling, så er du måske den kollega vi ønsker at ansætte i vores Akutafdeling.

Vi forventer, at du har erfaringen til selvstændigt at kunne varetage patientbehandling og en stor lyst til supervision af afdelingens yngre læger og medicinstuderende.

Du skal være engageret, motiveret, åben, omstillingsparat, fleksibel, være bevidst om at bidrage til det gode kollega-fællesskab på alle niveauer, og være klar til at gå et skridt ekstra for patienter såvel som kolleger. Du skal være god til at samarbejde tværfagligt både i afdelingen, men også med det øvrige akutsygehus.

Faglig udvikling

Vi vil til gengæld understøtte din faglige udvikling ved eksempelvis tilbud om den 2-årige uddannelse i fagområdet akutmedicin, og tilbyder certificering til akutmedicinsk ultralyd og relevante kurser

  • ALS
  • ATLS
  • Akutmedicinsk ultralyd med certificering
  • Beredskabsleder uddannelse
  • Flowmaster uddannelse

Desuden vil man – afhængig af baggrund og erfaring, gennemgå op til en måneds introduktionsprogram.

Om Akutafdelingen

Akutafdelingen i Slagelse er en topmoderne og innovativ afdeling med engagerede medarbejdere, der er med helt fremme i udviklingen af de Fælles Akut Modtagelser i Danmark. Det er en afdeling med fokus på høj faglighed, vidensdeling, og ikke mindst kontinuert videreuddannelse af alt personale i afdelingen.

Vi er dybt involveret i national netværksdannelse og tværregional projektdeltagelse. Vi er involveret i et Region Sjælland-Region Skåne samarbejde om etablering af 5–årige uddannelsesstillinger, der fører til en svensk speciallægeuddannelse i akutmedicin.

Afdelingen har tillige sin egen forskningslektor og forskningsenhed med stor aktivitet og gode muligheder for støtte til opstart af forskningsprojekter.

Endvidere har afdelingen tilknyttet et klinisk lektorat, der varetager klinisk uddannelse af medicinstuderende fra Københavns og Syddansk Universitet.

Akutafdelingens læge team består af den ledende overlæge, 13 speciallæger/ 1.reservelæger, otte HU-læger i almen medicin, 20 KBU-læger og tre ikke klassificerede yngre læge stillinger. Der er et fast vagthold bestående af medicinstuderende, der arbejder tæt sammen med forvagtslaget i afdelingen. Herudover har vi et tæt og godt samarbejde med lægerne fra akutsygehusets specialer, og arbejder løbende på at udvikle dette samarbejde.

Akutafdelingen har egne læger i tilstedeværelsesvagt 24/7/365, og ud over vurdering og stabilisering af de indlagte patienter, har vi også ansvaret for vores egen skadestue. Eventuelle manglende skadestuekompetencer vil vi oplære dig i, ligesom manglende viden inden for dele af det akutmedicinske fagområde kan styrkes individuelt efter nærmere aftale.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af dennes oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv kompetenceområder.

Ansøgningen skal derfor indeholde beskrivelse af kompetencer inden for de 7 lægeroller samt dit cv.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Oplysninger om arbejdet i akutafdelingen kan fås ved at skrive til følgende bagvagter

Kitten Weber, ksw@regionsjaelland.dk

Søs Wollesenm, soewo@regionsjaelland.dk

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse ledende overlæge Imran Parvaiz, 24 98 25 32, ipar@regionsjaelland.dk.

Du er velkommen til at rekvirere materiale

  • Organisationsdiagram for Akutafdelingen
  • Virksomhedsplan for Akutafdelingen
  • Værdigrundlag for Region Sjælland
  • MED-aftale for Region Sjælland
  • Drifts- og udviklingsaftale for Akutafdelingen

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.

Samtaler forventes afholdt i uge 4/5

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Imran Parvaiz
  • Adresse
    Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin & Almen medicin & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Nefrologi & Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    002535
  • Quick-nr.
    326977
  • Indrykningsdato
    22-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    22-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Imran Parvaiz
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin & Almen medicin & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Nefrologi & Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    002535
  • Quick-nr.
    326977
  • Indrykningsdato
    22-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    22-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.