Region Midtjylland

Billeddiagnostisk afd. Læger

Sundvej 30, 8700 Horsens

Afdelingslæge

Vil du være med til at videreudvikle den radiologiske service?
 
En stilling på deltid som afdelingslæge er ledig i Horsens 1. marts 2018
 
Hvilke muligheder vil der være i stillingen:
Stilling som deltid er fra starten tænkt som 50%, dvs 18,5 time pr. uge. Men kan godt være lidt højere, hvis det ønskes.
Stillingen er tiltænkt i CT med oplæring i HRCT. Men med mulighed for at have dage i UL for at vedligeholde disse kompetencer  og være med i senvagten til kl 18, hvor man har røntgen, UL og CT. Stillingen på deltid er vagtfri, ønskes vagter på sigt, kan dette evt. aftales.
 
Afdelingens speciallæger er delt op i enten modalitet eller organområde. På denne måde får man den bedste sparring og udvikling mellem speciallægerne.
Inden for hvert område vil der være minimum 2-3 speciallæger at spare med og som i fællesskab kan udvikle tilbuddene til de kliniske afdelinger og de praktiserende læger i optageområdet.
 
Ved en stilling på deltid, vil det som udgangspunkt kun være muligt med et område. Ved ønske om et område mere, kan der med tiden evt. snakkes om at gå op i tid.
 
Røntgen og skanning Horsens omfatter følgende modaliteter:
 
Konventionel radiologi:
Horsens betjener optageområdet og de kliniske afdelinger på hospitalet. Vi går ind for tidsnær beskrivelse.  Således bliver akutte knogle- og thoraxoptagelser beskrevet akut i vagten til kl 23, hvilket vores kliniske samarbejdspartnere er yderst glade for.
 
Ultralyd:
Horsens tilbyder en bred vifte af UL incl kontrast, og grundet en ortopædkirurgisk afdeling med specialiserede funktioner, har vi et stort område med muskuloskeletal UL.
Der laves også et bred udvalg af biopsier fra abdomen og drænanlæggelser incl. transrektal / -vaginal adgang. Kirurgerne har en højtspecialiseret funktion indenfor store hernie, og vi lægger i den forbindelse botox i bugvægsmuskulaturen.
 
CT:
Horsens er et stort skopicenter, hvorfor radiologisk afdeling gerne vil være center for CT kolografi. Der laves også meget herniediagnostik. Hjerte CT er startet op ultimo 2017. Vi har stor produktion af HRCT.
Herudover laves der naturlig meget cancerdiagnostik og kontroller samt akut CT radiologi.
 
MR:
Der udføres en bred vifte af undersøgelsestyper. Teamet består af 5 speciallæger, som er subspecialiserede. 2 varetager primært MR, hvor disse er både subspecialiserede og bredt funderet.
 
Forskning:
Afdelingen har en forskningsansvarlig speciallæge og ønsker at udvikle dette område. En ansøger med ønske om evt. fremtidig fuldtidsstilling, hvor der laves ph.d på deltid og klinik på deltid, ses gerne.
 
Vi vil være kendt som en røntgenafdeling med et højt fagligt niveau og højt serviceniveau overfor de kliniske afdelinger, hvor samarbejdet sættes i højsædet for at give det bedst mulige behandlingsforløb for patienten.
 
Derfor lægger vi vægt på, at du har:
  • Gode samarbejdsevner og lyst og vilje til at arbejde i helheder
  • En resultatskabende adfærd, der afspejler afdelingens målsætning
  • Gode kommunikative evner
  • En tillidsvækkende personlighed, som er anerkendende i sin omgangsform og ikke mindst, at du er lydhør og nærværende
Hvorfor er det interessant og udviklende at være en del af holdet i Horsens?
Du får en unik chance for at udvikle en afdeling på et akuthospital og med stor mulighed for selv at præge arbejdstilrettelæggelsen og samarbejdet med øvrige afdelinger i huset.
Du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag og afdelingens organisering. Du bliver en aktiv og engageret medspiller i udviklingen af en fortsat høj faglighed og et godt og udviklende kollegialt fællesskab. Der vil blive lavet en målrettet plan for faglig udvikling.
 
Praktisk information om afdelingen:
Røntgen og skanning har 4 ultralydsscannere, 3 CT-scanner og to 1,5T MR-scannere. Derudover er der fire konventionelle røntgenrum i Horsens og to i Skanderborg.
Afdelingen udfører ca. 110.000 radiologiske undersøgelser pr. år både akutte og planlagte undersøgelser, uddanner yngre læger, medicin- og radiografstuderende og gennemfører forskning og udvikling.
Pr. 1. januar 2018 er lægebemandingen (fraset dette opslag): 6 overlæger, 5 afdelingslæger, 2 HU læger og 3 introlæger.     
 
Det er en dynamisk afdeling med en sund og god kultur, hvor arbejdsglæde og faglighed er i højsædet. Derudover satser afdelingen på innovation, dynamiske medarbejdere, moderne rammer og teknologi.
 
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem foreningen af yngre læger, FAYL, og Danske Regioner. Stillingen er omfattet af Ny Løn og forhandles med organisationen. En forudsætning for ansættelse er, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende. Det er et krav, at der er opnået autorisation som speciallæge i radiologi på ansættelsestidspunktet.
 
Ansøgningsfristen er den 16. januar 2018.
Ansættelsessamtalen forventes afholdt uge 3 eller 4 2018.
Ansættelsesstart 1. marts 2018.
 
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Lasse Nørgaard på 78 42 58 00.
 
Se i øvrigt mere på  http://www.hospitalsenheden-horsens.dk/afdelinger/billeddiagnostisk-afdeling/
 
Vi glæder os til at høre fra dig.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Lasse Nørgaard
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    12227
  • Quick-nr.
    327122
  • Indrykningsdato
    03-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    16-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Lasse Nørgaard
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    12227
  • Quick-nr.
    327122
  • Indrykningsdato
    03-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    16-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.