Region Midtjylland

Mave- og Tarmkirurgi

Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus C

Lægesekretærer søges til sengeafsnit 280 samt P-klinik, THG.

Uddannet lægesekretær søges til hhv. sengeafsnit 280 samt P-klinik, THG

Vi har på Mave- og Tarmkirurgi, THG to ledige stillinger til besættelse  pr. 1. marts 2018 eller efter aftale.
 
Drømmer du om et job, hvor du kan bruge din faglige viden og hver dag møde nye udfordringer? Har du lyst til at arbejde på en spændende og levende arbejdsplads i stadig udvikling? Vil du være en del af Danmarks Bedste Hospital og bidrage til at løse kerneopgaven med patienten i centrum sammen med kompetente kollegaer, så er det lige dig, vi mangler.

I 2016 blev Mave-og Tarmkirurgi fusioneret (Afd. L og P), hvilket betyder, at afdelingen er beliggende på to matrikler (THG og NBG), indtil vi samles under fælles tag i Skejby.

På Mave- og Tarmkirurgi lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø, høj faglig kvalitet i en helhedsorienteret behandling samt at være i fremdrift og skabe resultater gennem samarbejde. Vi er ca. 350 ansatte på Mave- og Tarmkirurgi, heraf 23 i sekretærgruppen. Du kan se frem til at blive en del af en højt specialiseret afdeling, hvor vi er stolte af at udfylde en vigtig funktion, der gør en forskel for mange tusinde patienter hvert år.

Mave- og Tarmkirurgi, THG består af et Ambulatorium, Sengeafsnit, Operationsgang, Forskning og Analfysiologisk Afsnit.

Lægesekretærgruppen indgår i et tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige personale og dækker de mangeartede, administrative og koordinerende opgaver i hele afdelingen. 

Vores dagligdag er præget af travlhed, hvor vi løfter i flok og er med til at støtte hinanden.
Lægesekretærerne på afdelingen har en nøgleposition som afdelingens ansigt udadtil og er med til at sikre gode patientforløb gennem mono- og tværfagligt samarbejde og kommunikation. I gruppen har vi har et godt sammenhold og fleksible rammer, tillid og masser af godt humør.

Vi kan bl.a. tilbyde dig
  • et lærende miljø, hvor sekretærernes faglige og personlige egenskaber er betydningsfulde for hele afdelingen
  • et varieret job med daglig kontakt til tværfaglige kollegaer, samarbejdspartnere, patienter og pårørende
  • et arbejde, hvor du kan få indsigt i nogle spændende specialer og være med til at sikre gode forløb for vores patienter
  • et uformelt arbejdsmiljø, hvor du er en del af et stærkt team med kollegaer som brænder for at gøre en forskel

Vi søger en uddannet lægesekretær som
  • er en stærk formidler og faglig dygtig
  • har gode samarbejdsevner
  • kunne agere i et travlt miljø og bevare overblikket
  • er imødekommende, modig, professionel og serviceminded
  • arbejder struktureret og forstår at prioritere dine opgaver
  • har solid erfaring med EPJ 

Du kommer til at indgå i et team med erfarne og dygtige kollegaer, og det er helt afgørende for den fælles succes, at du er med til at bidrage til et godt arbejdsmiljø. For at trives i jobbet skal du befinde dig godt med nye udfordringer, en bred kontaktflade og et til tider højt tempo.

Der er tale om faste stillinger på 32-37 timer/uge som er ledige pr. 1. marts 2018 eller efter aftale.

Der indgår en eftermiddagsvagt ca. hver 2. uge til kl. 16.30 samt hver 8. fredag, ligeledes til 16.30. Derudover helligdagsvagter p.n. Arbejdstiden vil være fra kl. 8.00-15.30, fredag 8.00-15.00.

Løn-og ansættelsesvilkår  i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Kunne du tænke dig at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Winnie Nielsen på 7846 6440.

Send din ansøgning og CV  via nedenstående link senest fredag den 26. januar 2018. Der afholdes samtaler tirsdag den 30. januar 2018.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Winnie Nielsen
  • Adresse
    Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    12079
  • Quick-nr.
    327185
  • Indrykningsdato
    04-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus C
  • Kontaktperson
    Winnie Nielsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    12079
  • Quick-nr.
    327185
  • Indrykningsdato
    04-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.