Overlæge til Reumatologisk Afdeling, Klinik Medicin, Regionshospital Nordjylland
Vi lægger vægt på:- En bred og solid klinisk uddannelse og med interesse og erfaring indenfor de hyppigste reumatologiske sygdomme
- Ansøgeren skal være fagligt inspirerende, arbejdsom og initiativrig, dygtig til kommunikation samt besidde evne til samarbejde på tværs af faggrupper
Stillingen er ledig til besættelse 1. februar 2018 og er vagtfri.
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i reumatologi. Den der ansættes i stillingen, skal opfylde de af Sundhedsstyrelsen i "Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger" opstillede krav (Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 62 af 25/07/2005). Ansøgeren bør forholde sig til de 7 kompetenceområder og være specielt opmærksom på, at bedømmelsen vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om egne kompetencer indenfor alle 7 kompetenceområder. Ansøgeren bør derfor bedst muligt dokumentere sine kvalifikationer.
Hvor skal du arbejde?
Reumatologisk Afdeling varetager alle reumatologiske sygdomme, hvor 70 % af patienterne kommer fra afdelingens naturlige geografiske område på 276.000 borgere. Til ambulatoriet er fast tilknyttet ca. 3.000 patienter med forskellige gigtsygdomme, heraf knap 400 i biologisk behandling. Danbio benyttes rutinemæssigt til kvalitetssikring af alle ca. 1.500 inflammatoriske patienter i fast behandling. Afdelingen råder over nogle reumatologiske senge og har en ambulant funktion med ca. 14.000 konsultationer pr. år, heraf 1.400 nye patienter. Der er integreret Tværfagligt Rygambulatorium, Gigtskole, Reumakirurgisk fællesambulatorium med hånd- og fodkirurg samt med dermatolog, regional idrætsmedicinsk funktion, ultralydsfunktion med bl.a. 9 nyere ultralydsskannere og rehabilitering både ambulant og under indlæggelse. Etableret dialog med Patientbrugergruppe siden 2011. De fysiske rammer i ambulatoriet er trange, men gode og sengeafdelingen er flyttet til den nye medicinske sengebygning. Sengeafdelingen varetages indtil videre af Medicinsk Afdeling i vagttiden. Reumatologisk Afdeling medvirker i flere multicenter undersøgelser og har også egne forskningsprojekter. Der er et meget tæt samarbejde med Center for Klinisk Forskning, som er placeret i nabobygningen. Afdelingen fik i 2013 Yngre Reumatologer Uddannelsespris for sin lægeuddannelse. Afdelingen fik inspektorbesøg i november 2016, med meget positiv rapport.
På afdelingen er der et travlt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med plads til humor og hvor to dage ikke er ens. Alle medarbejdere har mulighed for at udvikle sig fagligt og menneskeligt og medvirke til at gode ideer omsættes til bæredygtige projekter. Der er tradition for et aktivt tværfagligt kursusmiljø og internationalt samarbejde.
Udover den ledende overlæge består lægestaben af 5 overlæger, 3 afdelingslæger, 1 deltids klinisk lektor samt 2 introduktionslæger og tre hoveduddannelsesforløb. Endvidere er der ofte fokuserede ophold årligt for læger under uddannelse i andre specialer. Der er 2 PhD-studerende ansat på afdelingen. I ambulatoriet arbejder også fem sygeplejersker og en SSA.
Organisatorisk er Reumatologisk afdeling en del af Klinik Medicin og samarbejder med sygehusets øvrige specialer. Afdelingen varetager også en ambulant udefunktion i Thisted.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospital Nordjylland - Adresse
Bispensgade 37, 9800 Hjørring -
Kontaktperson
Marianne Sønderkær - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Reumatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2018 - Regionens jobnr.
4030 - Quick-nr.
327214 - Indrykningsdato
04-01-2018 -
Ansøgningsfrist
19-01-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×