Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kildegårdsvej 28,, 2900 Hellerup

Bioanalytiker

Bioanalytiker 
Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital søger på grund af øget aktivitet i vores afdeling på Gentofte matriklen en ny kollega. Vi kan tilbyde en fast stilling.  
 
Om Klinisk Biokemisk Afdeling 
Afdelingen har ca. 75 fuldtidsstillinger hovedsageligt besat af bioanalytikere. Dertil kommer ca. 35 deltidsansatte, der varetager prøvetagninger i 3 filialer (fra februar 2018 2 filialer).  
Samlet har afdelingen ca. 270.000 patientkontakter og udfører ca. 8 millioner analyser om året. 
På Gentofte Hospital har vi en ambition: GODT BEHANDLET. Det betyder at: 
  • Patienterne bliver fagligt godt behandlet 
  • Patienter og pårørende bliver set, hørt og inddraget, så de også føler sig godt behandlet 
  • Personalet bliver godt behandlet i deres arbejde 
Afdelingen fokuserer på kvalitet og kompetenceudvikling og er akkrediteret efter, ISO 15189 og ISO 22870.  
Optimeringer af arbejdsgange er en løbende proces til gavn for behandlingsforløbet for patienterne og personalets arbejdsgange.   
Der er i afdelingen jævnligt bioanalytikerstuderende, der indgår i arbejdsprocedurerne med støtte fra det faste personale. 
 
Vi tilbyder 
En grundig teoretisk oplæring ved vores undervisere og praktisk oplæring under supervision af en kollega i alle afdelingens funktioner 
  • En afdeling med stort fokus på kvalitet, hvorfor du også vil modtage undervisning i vores kvalitetsstyringssystem og kontrolregler 
  • En medarbejdergruppe med godt sammenhold og stor dedikation og engagement til arbejdet
  • Et højt informationsniveau og stor medarbejderindflydelse  
  • Et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og en fri og uhøjtidelig omgangstone, som vi selvfølgelig regner med, at du vil være med til at opretholde 
Vi forventer, at du 
Du er uddannet bioanalytiker, kan arbejde selvstændig og har gode samarbejdsevner – kun autoriserede bioanalytikere vil komme i betragtning 
Set i lyset af hospitalets ambition GODT BEHANDLET, ser du patientkontakten ved blodprøvetagning og EKG-optagelser som en naturlig del af bioanalytikerfunktionen både i ambulatoriet, på sengeafsnittene og i Akutklinikken 
Er kvalitetsbevidst og kan arbejde efter fastsatte retningslinjer – som ikke er støbt i bronze, men så længe de ikke er ændret i dokumenterne er de gældende 
Kan indgå i 3-skifte vagtordning 
 
Vi ser gerne  
(Men ikke et krav) at du har kendskab til et eller flere af følgende analyseudstyr og funktioner: 
  • Blodprøvetagning 
  • EKG-optagelse 
  • Kemianalyser på Vitros 4600  
  • VAS (præ-analytisk udstyr)  
  • Immunkemiske analyser på Advia Centaur XP 
  • Hæmatologiske analyser på Advia 2120i  
  • Koagulationsanalyser på ACL TOP  
  • Phadia 250 - Klinisk Biokemisk Afdeling har siden 2009 haft specialefunktionen for reumatologiske analyser 
  • OC Sensor DIANA – Klinisk Biokemisk Afdeling har Regionsfunktion for tarmkræftscreening  
Hospitalet er et universitetshospital med mange forskningsprojekter. Det betyder også, at afdelingen modtager og behandler forskningsprøver på alle tidspunkter af døgnet. 
 
Hospitalet har rygeforbud. 
 
Ansættelsesvilkår 
Stillingerne er på 37 timer pr. uge og til besættelse snarest. 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 
Et af regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres bl.a. gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken. 
 
Ansøgningsprocedure 
Vil du vide mere om stillingerne eller information om afdelingen og hospitalet kan du finde oplysninger på www.gentoftehospital.dk/kba eller ringe til afdelingsbioanalytiker Hanne Skovmøller/Ingrid Mandir/Lis Nielsen 
3867 7168 eller ledende bioanalytiker Kristina Rasmussen 3867 3119. Her kan du også rekvirere en funktionsbeskrivelse. 
 
Ansøgningsfristen er den 21. januar. Der holdes ansættelsessamtaler i uge 4. 
Ansøgning og CV sendes online via linket herunder.  
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Kristina Rasmussen
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28,, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    209386
  • Quick-nr.
    327220
  • Indrykningsdato
    04-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28,, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Kristina Rasmussen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    209386
  • Quick-nr.
    327220
  • Indrykningsdato
    04-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.