Introduktionsstilling med oplæring i ekkokardiografi, Kardiologisk Sektion, Medicinsk Afdeling i Glostrup
Er du vores nye kollega?
Vi tilbyder 1-årige introduktionsstillinger i Kardiologisk Sektion med oplæring i ekko eller videreuddannelse af allerede lærte ekko-færdigheder med start 1. marts 2018 eller efter aftale.
Hvem er vi?
I Kardiologisk Sektion er vi et dynamisk team af speciallæger i kardiologi, læger i hoveduddannelsesstillinger og andre reservelæger, som brænder for faget og har en lærerig og alsidig hverdag i Akutklinikken, i ambulatoriet og på sengeafsnittene.
Kardiologisk Sektion har to sengeafsnit med i alt 40 senge og 26 telemetripladser og ca. 4000 indlæggelser årligt. Vi monitorerer alle apopleksipatienter indlagt på neurologisk apopleksiafsnit (i alt 25 telemetrier) med dagligt tilsyn.
Kardiologisk Ambulatorium har både arytmi-, iskæmi-, AK-, DVT-, CT-angio- og hjertesvigts-klinik. Herudover hypertensionsambulatorium, rehabiliteringsklinik, og udredning i hjertepakkeregi. Derudover foretager vi hjerte-CT og -MR, døgn-BT, arbejdstest, holtermonitorering og ekko (TTE og TEE). Årligt har ambulatoriet ca. 14.000 kontakter.
Medicinsk Afdeling
Kardiologisk Sektion er en del af Medicinsk Afdeling, som også består af Akutklinikken og Geriatrisk/intern-medicinsk Sektion. Afdelingen modtager patienter med en bred vifte af medicinske sygdomme herunder infektionssygdomme, lungesygdom, endokrinologi og geriatri. Der tilbydes således en bred intern medicinsk uddannelse, hvor flere grenspecialer kan afprøves.
Afdelingen har formaliseret undervisning både for læger (dagligt) og medicinstuderende. Afdelingen er forskningsaktiv, er repræsenteret ved nationale og internationale kongresser og har en professor i hypertension ansat.
I afdelingen bliver du en del af en stor gruppe af uddannelsessøgende læger, i alt omkring 36 yngre læger. Der er desuden ansat 1 professor og 22 overlæger, hvoraf de 12 overlæger er tilknyttet Kardiologisk Sektion.
Medicinsk Afdeling har siden 1. januar 2015 være en del af Amager og Hvidovre Hospital og beliggende på Rigshospitalet – Glostrup, og forbliver på Glostrup-matriklen med uændret optageområde.
Du kan finde flere oplysninger om afdeling på vores hjemmeside: www.glostruphospital.dk/afdelinger-og-klinikker/medicinsk-afdeling
Vi tilbyder dig
• en spændende hverdag blandt læger, som på tværs af specialer har et godt sammenhold
• tæt supervision i spændende fagligt miljø med stor undervisnings- og forskningsaktivitet
• ekkokursus og fokuserede perioder med oplæring i ekko (TTE)
• mulighed for påbegyndelse af forskning
Som mellemvagt vil du blive en del af et vagthold, der består af 1-2 forvagter, 2 mellemvagter, 2 bagvagter til at dække alle sektioner samt en speciallæge i front. På nuværende tidspunkt er der 7-skiftet vagt.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsesvilkår og aflønning sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger indgåede overenskomst.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte specialeansvarlig overlæge Bodil Ørkild, mail bodil.oerkild@regionh.dk eller tlf. 38 63 07 56.
Ansøgningsfrist
Ansøgning og CV sendes via linket her på siden seneste søndag d. 21. januar 2018.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Bodil Ørkild - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
2 - ESK-numre
- Speciale
Intern Medicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2018 - Regionens jobnr.
209404 - Quick-nr.
327259 - Indrykningsdato
04-01-2018 -
Ansøgningsfrist
21-01-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×