Social og sundhedsassistent søges til aftenvagter i medicinsk sengeafsnit for ældresygdomme C-423 på Gentofte hospital
Vi søger en dygtig
og kompetent sosu.ass., som brænder for den grundlæggende sygepleje
Om afsnittet:
Vores afdeling rummer 18 sengepladser, og er tilknyttet et dagafsnit samt
en fald- og svimmelhedsklinik. Vi er en del af en stor medicinsk afdeling, som
modtager patienter via akut medicinsk modtagerafsnit. På afdelingen vægter vi
det tværfaglige samarbejde højt. Det er både samarbejdet med sygeplejersker,
læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister og sekretærer, som alle inden for deres fagområde har specialviden inden
for geriatri. Derudover har vi et tæt samarbejde
med kommunerne i vores optageområde for at sikre patienterne en tryg
udskrivelse.
Om sygeplejen:
Geriatri er et bredt medicinsk speciale, der varetager undersøgelse og
behandling af svækkede, ældre patienter med komplekse sygdomme samt
multimorbiditet.
Under indlæggelsen er målet at behandle patientens akutte medicinske
tilstand, vurdere
funktionsniveauet, samt at identificerer patientens behov for pleje og
rehabilitering efter udskrivelsen.
Vi søger en social- og
sundhedsassistent, som brænder for den gode grundlæggende sygepleje af
komplekse patienter. Vi vægter det gode patientforløb højt, hvor vi
bestræber os på kontinuitet og optimering i sygeplejen. Du vil komme til at
arbejde med gruppepleje, hvor du skal samarbejde med en sygeplejerske om 6
patienter. Hvis du ikke allerede kan, vil du blive oplært i instrumentel sygepleje bl.a. anlæggelse af;
KAD, PVK og nasalsonde.
Under patientens indlæggelse inddrager
vi gerne pårørende, som er velkomne til at deltage i undersøgelser og
samtaler, og de kan være medvirkende til et sammenhængende og meningsfuldt
forløb for patienten. Vi lægger stor vægt på at tilpasse patientens
behandlingsforløb med respekt for netop deres behov, og vi prøver at skabe så
gode og trygge rammer som muligt for patientens ophold med sloganet ”Ingen beslutning
om dig uden dig”.
Vi kan tilbyde:
Gode udviklingsmuligheder
og samarbejdsrelationer
Et afsnit
med klare mål og visioner
Sygeplejefaglig
supervision og vejledning
Tilstedeværende
og tydelig ledelse
En meget
struktureret introduktion og oplæring til specialet
Et godt
arbejdsmiljø med et socialt godt og stærkt sammenhold i personalegruppen
Oplæring i
meget instrumentel sygepleje
Om stillingen:
28t/ugen
Weekendvagt
hver 2. weekend
Mulighed
for at få indflydelse på egen vagtplan
Med start hurtigst
muligt eller efter aftale
Du er velkommen til at søge stillingen, uanset om du er nyuddannet eller
erfaren sosu.ass. Det vigtigste er, at du har interesse i vores patienter, har
et højt engagement, og vil være med til at udvikle sygeplejen i vores afsnit.
Hvis du vil vide mere, eller
vil komme og se afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske
Pernille Holt tlf.: 38673238
Mail: pernille.holt@regionh.dk
Vi glæder os til at modtage
din ansøgning og dit CV via nedstående link og inden onsdag den 20. april 2018 kl. 12.00.
Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.