Grønlands Sundhedsvæsen

Sundhedsassistent til Dronning Ingrids Sundhedscenter i Nuuk

Har du lyst til at udvikle dig, så er muligheden her. En stilling som sundhedsassistent ved Dronnings Ingrids Sundhedscenter i Nuuk er ledig pr. 1.februar 2018 eller efter aftale.

Der er tale om et udfordrende og meget spændende job med gode muligheder for udvikling - både personligt og fagligt.

 

Vi søger en sundhedsassistent med:

  • Gode samarbejdsevner og er fleksibel
  • Der kan arbejde selvstændigt
  • Der kan lide nye udfordringer
  • Et godt overblik i pressede situationer
  • Erfaring indenfor sygepleje
  • Dobbeltsproget grønlandsk / dansk er ønskeligt i denne stilling

 

Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion
  • Mange forskellige og spændende udfordringer
  • En afdeling i udvikling
  • Engagerede kollegaer, der har lyst til at prøve nyt

 

Dronning Ingrids Sundhedscenter er en del af Sundhedsregionen Sermersooq. De øvrige sundhedscentre i regionen ligger i byerne Tasiilaq, Ittoqqortoormiit og Paamiut.

Dronning Ingrids Sundhedscenter i Nuuk varetager den primære sundhedstjeneste for byen, herunder også distriktets to bygder Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat, med et samlet indbyggertal på ca. 17.000.

Dronning Ingrids Sundhedscenter er et moderne sundhedscenter, som rummer læge- og sygeplejekonsultationer, skadestue, livsstilsambulatorium, audiologifunktion samt sundheds- og hjemmesygepleje.

Du kan læse mere om ansættelse i det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl , hvor du blandt andet også kan læse om organisationen, og du kan møde nogle af dine fremtidige kollegaer.

 

STATSBORGERSKAB

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

REJSE OG BOLIGFORHOLD

Der ydes den ansatte tiltrædelsesreje samt bohaveflytning. Der vil til stillingen kunne anvises bolig, som der betales for efter gældende regler. Spørgsmål vedrørende boligen bedes stillet til arbejdsstedet.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

LØN OG ANSÆTTELSE

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

ANSØGNING

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem. (http://www.gjob.gl/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201801017)

Ansøgningsfrist: 25.januar 2018

 

KONTAKT

Yderligere information om stillingen kan indhentes ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Apollonie Møller på tlf. +299 34 47 09 samt e-mail APMO@PEQQIK.GL eller ledende regionssygeplejerske Inuuti Fleischer tlf. +299 34 44 20 samt e-mail INF@PEQQIK.GL  

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan fås ved henvendelse til: Personaleadministrationen, Aqqaluk Jørgensen på tlf. +299 34 42 14 eller e-mail adresse AQQJ@PEQQIK.GL  

 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 01. juli 2017 en røgfri arbejdsplads. Dvs. der generelt bliver indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden, og omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Apollonie Møller
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Quick-nr.
    327492
  • Indrykningsdato
    09-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    25-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Apollonie Møller
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Quick-nr.
    327492
  • Indrykningsdato
    09-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    25-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.