Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Udviklingskonsulent søges til Centerledelsessekretariatet, Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Er du bioanalytiker eller radiograf og har du evt. en overbygning på kandidat eller masterniveau, så er du måske den nye udviklingskonsulent vi søger i Diagnostisk centers sekretariat. Vi har brug for en faglig kapacitet, der er innovativ, nytænkende og interesseret i faglig såvel som organisatorisk udvikling.  Du kan have erfaring fra forskellige områder fx uddannelse, forskning, projektledelse eller arbejdsmiljø. Det afgørende er, at du har god energi, er initiativrig, arbejder selvstændigt og har et positivt syn på dit arbejdsliv.    
 
Kort om Diagnostisk center 
Diagnostisk center består af ca. 1600 medarbejdere, heraf er ca.  750 bioanalytikere og lige over 200 radiografer. Centeret er organiseret i klinikker (Klinisk Biokemi, Klinisk Genetik, Genomisk Medicin, Klinisk Immunologi, Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET, Klinisk Mikrobiologi, Patologi, Radiologi, samt DEKS og Medicinsk Forskningsbibliotek ). Vi arbejder målrettet med at sikre, at vi fortsat yder diagnostik på højeste internationale niveau til gavn for patientbehandlingen.  
 
Om stillingen 
Formålet med stillingen er at medvirke til personale- og organisationsudvikling af centerets medarbejdere med særlig fokus på bioanalytikere og radiografer. Det skal ske i overensstemmelse med Rigshospitalets og Diagnostisk centers mål og visioner.  Med det udgangspunkt skal du være tovholder og projektleder på flere større og mindre udviklingsprojekter i centeret.  Du vil få et tæt samarbejde med os i centerledelsen, som består af centerchefbioanalytikeren og centerdirektøren. Du vil referere til centerchefbioanalytikeren. 
 
Dine opgaver vil afhænge af dine kompetencer, men eksempler på projekter/opgaver kan være: 
  • Selvstændig ansvarlig for at planlægge og varetage mono- og tværfaglige projekter på tværs af centerets klinikker 
  • Eksperimentere med nye teknologier, arbejdsgange og kulturer i samarbejde med resten af organisationen 
  • Fremme forskning blandt medarbejdere med MVU baggrund 
  • Planlægge og facilitere udviklings- og forandringsprocesser med fokus på at skabe forandringer til gavn for patienter og ansatte 
  • Udvikling af særlige fagområder med fokus på evidens og implementering i praksis 
  • Facilitere kvalitetsudviklingsprocesser 
  • Etablere relevante netværk for centerets mange faggrupper 
  • Fungere som tæt sparringspartner og sekretær for centerchefbioanalytikeren 
  • Være udfarende og opsøgende blandt DIA’s klinikker vedr. udviklingsønsker  
  • Centeransvarlig for arbejdsmiljø 
  • Ansvarlig for planlægning og den praktiske afvikling af symposier og andre større arrangementer  
Vi tilbyder 
En stilling med frihed under ansvar, som kræver stor selvstændighed i forhold til opgaveløsningen.  
En fleksibel arbejdsplads med plads til humor og kollegial atmosfære, hvor der er gode udviklingsmuligheder. 
 
Du har 
  • Evnen til at bygge relationer og kan lide at have mange samarbejdspartnere, så vel internt som eksternt 
  • Erfaring med at drive et projekt og skabe commitment og fremdrift 
  • Personlig gennemslagskraft og naturlig autoritet 
  • Gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt  
  • Et højt ambitionsniveau og stiller krav til de resultater vi skaber for patienter og medarbejdere 
  • Fokus på udvikling og vil gerne vil være med til at udvikle fremtidens arbejdspladser   
For mere information 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchefbioanalytiker, Lene Ørnstrup på telefonnr. 3545 2015. 
 
Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst på Sundhedskartellets område for ikke-ledende personale indgået mellem bl.a. dbio og Danske Regioner.  
 
Ansøgningsprocedure 
Ansøgningsfristen er senest fredag den 9. februar 2018.  
Ansøgning incl. CV samt relevante oplysninger sendes online via linket i opslaget. 
 
Diagnostisk Center er et af Rigshospitalets otte centre med ca. 1.600 medarbejdere og en årlig omsætning på 900 mio. kr. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, uddannelse og forskning. Diagnostisk Center understøtter patientbehandlingen ved årligt at producere mere end 8.5 mio. svar på laboratorieanalyser, mere end 250.000 billeddiagnostiske undersøgelser og har mere end 800.000 kontakter til patienter og donorer. Centrets 26 professorer og øvrige forskere publicerer årligt mere end 500 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter. Centret rummer Radiologisk Klinik, Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Klinisk Biokemisk Afdeling, Enhed for Genomisk Medicin, Patologiafdelingen, Region Hovedstadens Klinisk Immunologisk Afdeling, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Klinisk Genetisk Klinik, Medicinsk Forskningsbibliotek og DEKS.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Lene Ørnstrup
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    209557
  • Quick-nr.
    327602
  • Indrykningsdato
    11-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-02-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Lene Ørnstrup
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    209557
  • Quick-nr.
    327602
  • Indrykningsdato
    11-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-02-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.