Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Sygeplejersker søges til mavetarmkirurgisk afsnit K1, Bispebjerg Hospital

Sygeplejersker søges til mavetarmkirurgisk afsnit, K1, Bispebjerg Hospital 
 
Nyt år og nye tider er på vej og vi venter kun på dig. Vi er i fuld gang med at reorganisere vores afsnit og har fået ansat ny afdelingssygeplejerske. Vi har to erfarne sygeplejersker med specialfunktion, som står klar til oplæring og kompetenceudvikling. Vi søger derfor nyuddannede sygeplejersker, som vil være med til at sætte sejl og deltage i en spændende rejse mod nye horisonter.  
Præsentation af arbejdsstedet 
K1 hører under Abdominalcenter K på Bispebjerg Hospital, der dækker over både medicinsk og kirurgisk gastroenterologi, og som rummer flere sengeafsnit, egen akutmodtagelse, ambulatorier, endoskopiafsnit og egen operationsgang.  Vi har også vores egen forskningsenhed. Vi er med andre ord, en del af en større sammenhæng, der giver mulighed for samspil og videndeling på tværs, samt karriereveje. 
 
På K1 varetager vi den præ- og postoperative sygepleje til patienter, der er indlagt til såvel elektiv som akut kirurgi. En væsentlig del af patienterne bliver opereret for kræft i tyk-og endetarm, og en del af disse får anlagt stomi. Vi uddanner selv vores sygeplejersker i stomi-området. 
Afsnittet rummer både korte og længere forløb og den gennemsnitlige indlæggelsestid er 3-6 dage. Forløbene er meget velstrukturerede, og vi arbejder fortsat med evidensbaserede sygepleje- og behandlingsprogrammer, der guider forløbsrelevante observationer, handlinger og dokumentation i SP. Vi bidrager ligeledes i publikationer af sygeplejefaglige lærebøger. 
 
Vi er organiseret efter principperne om kontaktsygepleje. Som kontaktsygeplejerske har du i samarbejde med patientens personlige læge ansvar for patientens forløb. Du varetager i dagvagt ansvar for ca 3 patienter. Vores mål er at styrke kontinuiteten og sammenhængen i forløbene, og denne organisation er helt grundlæggende, for den måde vi tænker sygepleje.  Hos os har du vagt hver 3. weekend og 6-7 vagter på 4 uger. 
 
Vores ambition er at være den mest attraktive arbejdsplads med en kultur, der bygger på høj faglighed, innovative tiltag og arbejdsglæde. Vi arbejder for at skabe de bedst mulige patientforløb. Vi vil gøre tingene ordentligt og vi har høje standarder. Dette gælder både i forhold til den sundhedsfaglige kvalitet og de pædagogiske samt kommunikative aspekter ved et patientforløb.

 
Du vil som nyansat blive tilbudt grundig introduktion i et learning-unit, hvor du intensivt oplæres i vores speciale, herefter 4 uger hvor du går med en makker, Vi tilbyder faglig supervision ved klinisk specialist, eksistens-lab med fokus på faglig identitet. Inden for første år kommer du på Region hovedstadens fælles modul-kursus, Godt på vej for nyuddannede sygeplejersker. 
 
Kommer du langvejs fra og ønsker at flytte til byen, råder Bispebjerg Hospital over boliger, de er mulighed for at søge, såfremt du står uden bolig. https://intranet.regionh.dk/bfh/service/bygninger-og-udendoersarealer/Sider/vaerelser-og-lejligheder.aspx?rhKeywords=bolig 
Vi holder Åbent hus for interesserede ansøgere den 29. januar kl. 16.30 – ring og aftal nærmere. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Louise Hyltoft, louise.christine.hyltoft@regionh.dk eller på mobil 21554107. 
Ansøgningsfrist fredag 9.marts kl. 12. januar 2018. der holdes løbende samtaler. 
  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Kirsten Amsinck
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    209653
  • Quick-nr.
    327739
  • Indrykningsdato
    12-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Kirsten Amsinck
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    209653
  • Quick-nr.
    327739
  • Indrykningsdato
    12-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.