Region Midtjylland

Molekylær Medicinsk Afdeling

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Projektmanager til IMPROVE projektet

Projektmanager søges til det nationale kliniske interventionsstudie, IMPROVE

Vil du være en del af nationalt forskningsprojekt, der kan få stor betydning for fremtidens tarmkræftpatienter?
Molekylær Medicinsk Afdeling, MOMA, Aarhus Universitetshospital tilbyder en deltidsstilling på 30 t/uge, som projektmanager for det kliniske studie IMPROVE. Stillingen er 2-årig og klar til besættelse per 1. april 2018.

IMPROVE studiet er nationalt studie, der vil inkludere 1.800 patienter som løbende vil få taget blodprøver.

Formålet med studiet er at vise, at individualiseret og personlig opfølgning ved hjælp af undersøgelse for kræft-DNA i de indsamlede blodprøver, vil resultere i
  • færre underbehandlinger, da undersøgelsen af kræft-DNA i blodet er en meget bedre markør for tilbagefaldsrisiko, end de markører der i dag anvendes.
  • færre overbehandlinger med kemoterapi, og dermed en reducering af andelen af patienter der behandles unødigt, som derfor slipper for komplikationer og bivirkninger.
  • hurtig opdagelse af tilbagefald, og dermed mere effektiv tilbagefaldsbehandling.
  • en samlet bedre overlevelse for patienter med tarmkræft.
  • en bedre udnyttelse af sundheds-systemets ressourcer ved at anvende disse til behandling af patienterne med størst risiko. 
Projektmanagerens opgave er at koordinere og overvåge projektet, samt at facilitere løsninger på de udfordringer, der løbende opstår igennem projektet. Derudover skal projektmanagere assistere projektlederen og fungere som sparringspartner for denne.

Projektmanagerens rolle er bl.a. at 
  • være ansvarlig for den løbende kommunikation med de patient-inkluderende kirurgiske afdelinger og overvåge inklusionen og lave månedlige rapporter til de inkluderende afdelinger om deres performance (gøre opmærksom på succeser, samt påpege og komme med forslag til optimering ved underperformance)
  • rundsende reminders til de kirurgisk afdelinger om hvilke forløbspatienter, der i den kommende måned skal indkaldes og have taget forløbsblodprøver
  • overvåge prøveindsamlingen og indrapporteringen af Clinical Report Forms (CRF) ved de fastlagte follow-up tidspunkter
  • være involveret i at udforme instrukser, vedligeholde instrukser, samt at oplære personale i instrukser 
  • være ansvarlig for driften af den kliniske database tilknyttet den i studiet
  • være involveret i at etablere databasen – en RedCap database
  • være involveret i at registrere CRF’erne i databasen
  • være involveret i at vedligeholde og optimere CRF’erne 
  • være ansvarlig for indrapportering til videnskabs etisk komite (VEK) og datatilsynet
  • være ansvarlig for årlige sikkerhedsrapporter til VEK (bivirkninger og alvorlige hændelser) samt ændringer i projektet, som skal indrapporteres til VEK og datatilsynet 
  • være ansvarlig for at organisere det årlige møde med alle deltagende kliniske afdelinger, herunder styregruppemøde
  • være ansvarlig for koordinering med projektmanageren på det Onkologiske sideprojekt, IMPROVE-IT
 
Vi ser gerne, at du
  • er sygeplejerske, bioanalytiker, eller har en sundhedsfaglig/molekylær kandidatuddannelse
  • har erfaring inden for onkologi
  • har projekterfaring med kliniske forsøg
  • har kendskab til ICH/GCP regler
  • har undervisningserfaring
  • har erfaring med anvendelse af databaser
  • er vant til at arbejde med Microsoft Office pakken
  • taler og skriver engelsk
  • er fleksibel, selvstændig og serviceminded, og
  • at du har et positivt sind og besidder en god portion humoristisk sans 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til professor Claus Lindbjerg Andersen på cla@clin.au.dk eller på 7845 5319.
 
Stillingen er fondslønnet. Løn- og ansættelsesvilkår i.h.t. gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 9 og 10.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Claus Lindbjerg Andersen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    12370
  • Quick-nr.
    327804
  • Indrykningsdato
    16-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Claus Lindbjerg Andersen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    12370
  • Quick-nr.
    327804
  • Indrykningsdato
    16-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.