Region Midtjylland

Kl. Mikrobiologi - Læger

Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Aarhus N

Afdelingslæge ved Klinisk Mikrobiologi

En stilling som afdelingslæge ved Region Midtjylland med tjeneste ved Klinisk Mikrobiologi, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. marts 2018 eller efter aftale.

Afdelingslægen skal sammen med afdelingens øvrige speciallæger indgå i afdelingens daglige drift. Afdelingslægen vil skulle varetage bred mikrobiologisk diagnostik og rådgivning, og herudover specielt arbejde med det parasitologiske fagområde. Andre specifikke ansvarsområder vil kunne tildeles efter ansøgers kompetencer og interesser. Ansøger skal have lyst og evne til at udvikle og vedligeholde tildelte ansvarsområders laboratorieundersøgelser og den kliniske rådgivning knyttet hertil.
 
Ansøger skal være speciallæge i klinisk mikrobiologi. Det forventes at ansøger kan fremme og stimulere den faglige og videnskabelige udvikling i afdelingen, hvorfor ansøgere med formaliseret forskeruddannelse og dokumenteret videnskabelig aktivitet vil blive foretrukket.
 
Ansøgere vil blive bedømt inden for hver af de 7 lægeroller. 

Klinisk Mikrobiologi har som universitetsafdeling en stor uddannelsesforpligtelse for yngre læger i introduktions- og hoveduddannelse til klinisk mikrobiologi. Ansøger skal have interesse for og evner til at indgå i undervisningen af yngre læger under speciallægeuddannelse, og en ansøger med dokumenteret kompetence og erfaring med postgraduat lægelig uddannelse vil være ønskelig.

Ansøger forventes at have gode samarbejdsevner og at kunne bidrage til et godt arbejdsmiljø i afdelingen.

Klinisk Mikrobiologi varetager den kliniske mikrobiologi for hele Region Midtjylland.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for yngre læger indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er vagtfri. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
 
Yderligere oplysninger samt funktionsbeskrivelse for stillingen vil kunne indhentes hos ledende overlæge, dr.med., ph.d. Svend Ellermann-Eriksen på 78 45 56 00. Sammen med ansøgningen skal der endvidere fremsendes et udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Skemaet kan hentes her. Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.
 
Ansøgning, CV, skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer, samt andre relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring, videnskabelig indsats m.v. indsendes elektronisk via nedenstående link.
 
Ansøgning indsendes senest søndag den 28. januar 2018.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 7 eller 8, 2018.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Svend Ellermann-Eriksen
  • Adresse
    Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Klinisk mikrobiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    12380
  • Quick-nr.
    327873
  • Indrykningsdato
    17-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    28-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Svend Ellermann-Eriksen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Klinisk mikrobiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    12380
  • Quick-nr.
    327873
  • Indrykningsdato
    17-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    28-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.