Region Nordjylland

Sengeafsnit for Karkirurgi

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Sygeplejerske søges til Karkirurgisk afdeling pr. 1/4 2018

Sygeplejerske søges til Karkirurgisk afdeling V pr. 1/4 2018
 
Er du vores nye kollega? Har du interesse for kirurgisk sygepleje, har høj faglighed og gode samarbejdsevner, så er denne stilling måske noget for dig.
 
Fastansættelse på fuldtid med skiftende vagter, primært dag- og nattevagter.
 
Karkirurgisk afdeling består af Karkirurgisk sengeafsnit V, Karkirurgisk ambulatorium og Venesårsambulatorium.
 
Karkirurgisk sengeafsnit V modtager såvel elektive som akutte patienter til undersøgelse, pleje og behandling for arteriosklerose i karrene uden for hjertet og hjernen. Patienterne har ofte andre sygdomme, såsom diabetes mellitus, KOL og hjertesygdomme. Desuden har en del patienter arterielle og/eller venøse bensår. Patientforløbene er meget afvekslende i forhold til indlæggelsestid og kompleksitet i sygeplejen. Sygeplejen er organiseret som tillempet primær sygepleje. Afsnittet er normeret til 10 senge og har uddannelsesfunktion for sygeplejerskestuderende på alle niveauer.
 
Efter oplæring i Karkirurgisk sengeafsnit vil der være mulighed for også at have funktion i karkirurgisk ambulatorium, hvor der varetages forundersøgelse samt postoperative kontroller efter indlæggelse i Karkirurgisk sengeafsnit.
 
Karkirurgisk sengeafsnit V og Kardiologisk sengeafsnit S2 har fælles vagtstue, personalerum og ledelse. Sygeplejerskerne i de to sengeafsnit, med henholdsvis 10 og 14 senge, har arbejdsfællesskab i vagterne: driftsopgaver og uddelegerede opgaver specialistsygeplejerskerne imellem.
 
 
Vi søger en kollega, der 
  • har klinisk erfaring som sygeplejerske, gerne erfaring med kirurgisk sygepleje
  • har lyst til at arbejde med komplekse patientsituationer
  • trives i en travl hverdag
  • er fleksibel og vil bidrage til at værne om et godt arbejdsmiljø
  • er aktiv reflekterende og deltager i at udvikle sygeplejen og patientforløbene 

Vi kan tilbyde
  • arbejde i et miljø med høj faglighed
  • individuel oplæring til varetagelse af den specialiserede sygepleje til karkirurgiske patienter gennem situeret læring, undervisning og tilknyttet oplæringssygeplejerske. 
  • et godt mono-og tværfagligt arbejdsmiljø med positive og engagerede kolleger, der kan lide hinandens selskab, også udenfor arbejdstid
  • bestræbelse på størst mulig harmoni mellem arbejds- og privatliv og stor medindflydelse i vagtplanlægningen.  
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen eller afdelingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende sygeplejerske Susanne Kolding på tlf.: 97664630
 
Ansættelsessamtaler vil finde sted den 16. februar 2018
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Susanne Kolding
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    4114
  • Quick-nr.
    327931
  • Indrykningsdato
    18-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Susanne Kolding
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    4114
  • Quick-nr.
    327931
  • Indrykningsdato
    18-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.