Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup

Dynamisk afdelingslæge/overlæge til lungemedicinsk område, Medicinsk afdeling, Herlev Gentofte Hospital

Vi søger en afdelingslæge/overlæge til det lungemedicinske område, Medicinsk afdeling, Herlev Gentofte Hospital med tiltrædelse 1. oktober 2018 eller efter aftale.
Dine kliniske funktioner forventes indtil videre primært at skulle finde sted på Gentoftematriklen.
 
Vi forventer, at du, udover at skulle varetage specialiserede og almene lungemedicinske opgaver, skal være med til at videreudvikle området indenfor de interesser og kompetencer, du er i besiddelse af. Derudover vil der være god mulighed for videre udvikling og oplæring indenfor områder af betydning for din videre kliniske udvikling, herunder invasive metoder. Afhængig af interesse vil du også kunne få mulighed for at indgå i ledelsesmæssige sammenhænge og ledelsesmæssige kursusforløb. 
Kvalifikationer 
Som ansøger forventer vi, at du udover at være speciallæge i lungemedicin har lyst og evne til at være med til på visionær vis at udvikle specialet yderligere i afdelingen. Du skal også have lyst til at gå aktivt ind i afdelingens kvalitetsarbejde og indsats i forhold til optimering af patientforløb og patient - og pårørende involvering. Sidst men ikke mindst skal du på linje med afdelingens andre speciallæger virke som rollemodel for øvrige læger og tværfagligt personale.  
 
Medicinsk afdeling 
Vi er en stor medicinsk afdeling, med opgaver på såvel Herlev- som på Gentofte matriklen. Udover højt specialiseret lungemedicin varetager vi også specialerne infektionsmedicin, endokrinologi og geriatri, ligesom vi har det lægelige ansvar for modtagelsen af akutte medicinske patienter på begge matrikler. Afdelingen driver endvidere en lang række specialambulatorier, diagnostisk enhed og flere forskningsenheder inkl. indenfor lungemedicin. På det lungemedicinske område sker den største ambulante og invasive virksomhed i dag på Gentofte matriklen. 
 
Lungemedicinsk område 
Afdelingen er klassificeret som højt specialiseret funktion i medicinske lungesygdomme. Vi varetager således ambulante områder indenfor bl.a. behandling af interstitielle lungesygdomme, tuberkulose og søvnapnø samt KOL og astma. Der udover har vi i et effektivt afsnit til infiltratudredning, hvor vi udfører alle former for lungemedicinsk invasiv diagnostik inklusiv EBUS, EUS, CT-vejledt biopsi og thorakoskopi. Pleuracentese og drænanlæggelse hører også til områdes opgaver.  
 
Arbejdsforhold 
Du vil i det daglige arbejde referere til den specialansvarlige overlæge. Afhængig af interesse og kvalifikationer tilknyttes du en eller flere af afdelingens specialfunktioner, men forventes i øvrigt at kunne indgå på linje med de øvrige læger i afdelingens samlede arbejde. Vi regner også med, at du vil deltage i undervisning og supervision af afdelingens yngre læger. Der er til stillingen tilknyttet vagtforpligtelse i tidsrummet 8-20 på hverdage og 8-18 lørdag-søndag. 
 
Løn og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til organisationsaftalen for overlæger indgået mellem Region Hovedstaden og Foreningen af Speciallæger/Foreningen af yngre læger. 
 
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos ledende overlæge ph.d MPA Finn Rønholt, telefon 3867 3555/ mail: finn.roenholt@regionh.dk 
 
Ansøgningsprocedure
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden. 
Ansøgningen uploades via link i bunden af denne side senest den 8. februar 2018. 
Vi ser frem til at høre fra dig. 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Finn Rønholt
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Lungesygdomme
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    209733
  • Quick-nr.
    327935
  • Indrykningsdato
    18-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    08-02-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Finn Rønholt
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Lungesygdomme
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    209733
  • Quick-nr.
    327935
  • Indrykningsdato
    18-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    08-02-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.