Klinisk afsnitskoordinator søges til Karkirurgisk afdeling pr. 1/4 2018
Klinisk afsnitskoordinator søges til Karkirurgisk afdeling pr. 1/4 2018Har du interesse for og lyst til nye udfordringer? Overvejer du at gå ledervejen? – så er der nu mulighed for et attraktivt job som klinisk afsnitskoordinator i Karkirurgisk afdeling. Stillingen indebærer administrative-, udviklings- og daglige driftsopgaver samt deltagelse i den kliniske sygepleje.
Fastansættelse på fuldtid med weekendvagt hver 4. weekend og med 4 vagter over 4 uger.
Karkirurgisk afdeling består af Karkirurgisk sengeafsnit V, Karkirurgisk ambulatorium og Venesårsambulatorium.
Alle sygeplejersker tilknyttes og oplæres i varetagelse af sygeplejen i Karkirurgisk sengeafsnit. Den enkelte sygeplejerske kan efter ønske og behov indgå i teams, der også varetager sygeplejen i ét af ambulatorierne.
Karkirurgisk sengeafsnit V modtager såvel elektive som akutte patienter til undersøgelse, pleje og behandling for arteriosklerose i karrene uden for hjertet og hjernen. Patienterne har ofte andre sygdomme, såsom diabetes mellitus, KOL og hjertesygdomme. Desuden har en del patienter arterielle og/eller venøse bensår. Patientforløbene er meget afvekslende i forhold til indlæggelsestid og kompleksitet i sygeplejen. Sygeplejen er organiseret som tillempet primær sygepleje. Afsnittet er normeret til 10 senge og har uddannelsesfunktion for sygeplejerskestuderende på alle niveauer.
Karkirurgisk Ambulatorium: I ambulatoriet varetages forundersøgelser samt postoperative kontroller efter indlæggelse i Karkirurgisk sengeafsnit.
Venesårsambulatorium: I ambulatoriet varetages diagnostik, behandling og pleje af patienter med ”problematiske sår”, primært venøse sår.
Karkirurgisk sengeafsnit V og Kardiologisk sengeafsnit S2 har fælles vagtstue, personalerum og afsnitsledende sygeplejerske. Sygeplejerskerne i de to sengeafsnit, med henholdsvis 10 og 14 senge, har arbejdsfællesskab i vagterne: driftsopgaver og uddelegerede opgaver specialistsygeplejerskerne imellem.
Vi kan tilbyde
- afdeling og kolleger, der prioriterer faglig kvalitet og udvikling højt
- struktureret introduktion og oplæring med udgangspunkt i individuelt behov
- mulighed for personlig og faglig udvikling
- et arbejdsmiljø præget af engagement, medindflydelse og medansvar
- et godt tværfagligt samarbejde baseret på anerkendelse og respekt for hinandens fagligheder
Vi søger en kollega, der
- har flere års klinisk erfaring som sygeplejerske, gerne erfaring med kirurgisk sygepleje og fra sengeafsnit
- der trives i en travl hverdag med flere bolde i luften samtidigt
- der kan og vil medvirke til udvikling af sygeplejen samt fremme effektive og sammenhængende patientforløb
- der vil være ansvarlig for udarbejdelse af tjenestetidsplaner, og gerne har erfaring med arbejdstidsplanlægning
- der vil være med til at værne om det gode arbejdsmiljø, er fleksibel og har en positiv tilgang til forandringsprocesser
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen eller afdelingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende sygeplejerske Susanne Kolding på tlf.: 97664630
Ansættelsessamtaler vil finde sted den 16. februar 2018
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Susanne Kolding - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2018 - Regionens jobnr.
4117 - Quick-nr.
327947 - Indrykningsdato
18-01-2018 -
Ansøgningsfrist
12-02-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×