Grønlands Sundhedsvæsen

Afdelingssygeplejerske - Nanortalik (Sydgrønland)

Sundhedscenteret i Nanortalik, søger en afdelingssygeplejerske med tiltrædelse 1. marts eller snarest muligt. Er du interesseret i at komme i et 6 måneders vikariat, så hører vi også gerne fra dig!

 

Afdelingssygeplejersken har ansvaret for den daglige ledelse, planlægning, tilrettelæggelse samt udførelse af sygeplejen udover den daglige ledelse af personalegruppen.

Personalegruppen består af en læge, fire sygeplejersker (inkl. Afdelingssygeplejersken), fire sundhedsassistenter, to portører, en kontorassistent, en tolk samt tre personaler ansat i de tilhørende bygder, udover vaskeri og afdelingsmedhjælperne.

Sundhedscenterets opgaver består primært af konsultation af byens og dens bygds borgere og fungerer samtidig som det lokale sygehus.

Sundhedscenteret har plads til 13 patienter. Der er tre tilhørende bygder til Nanortalik by. Indbyggertallet for Nanortalik og de tre tilhørende bygder er ca. 1.550 personer, hvoraf cirka 1250 er bosiddende i Nanortalik.

 

Der foretages ingen operationer lokalt og de intensive patientforløb overflyttes til andet sygehus.

Her arbejdes på en kontinuerlig udnyttelse af ressourcerne, samt effektivisering af patientforløb. Afdelingssygeplejersken indgår i et ledelsesforum i regionen.

 

At være ansat både som leder og som sygeplejerske på et sundhedscenter, bevirker et spændende arbejdsfelt, hvor et par års klinisk erfaring vil være en fordel. Du vil have et tæt samarbejde med den ledende regionssygeplejerske og månedlige møder via Skype.

 

Har du lyst til det alsidige arbejde mellem klinik og det administrative, er det her, du skal søge.

 

Ønskede kvalifikationer:

  • Erfaring med ledelse
  • Fleksibel og omstillingsparat

 

For at arbejde i Grønland skal du have en grønlandsk autorisation.

Ansøgningsskema og vejledning hentes på Landslægeembedets hjemmeside

 

Nanortalik er den sydligste by i Grønland, med masser af historik. Du kan læse om kommunen via www.kujalleq.gl.

 

STATSBORGERSKAB

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

REJSE OG BOLIGFORHOLD

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

LØN OG ANSÆTTELSE

Stillingen aflønnes i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut og Peqqissaasut Kattuffiat for sygeplejersker og radiografer i Grønland. Find din overenskomst her.
http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

ANSØGNING

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem. (http://www.gjob.gl/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201801035)

Ansøgningsfrist: 8. februar 2018

 

 

KONTAKT

Information om stillingen kan indhentes ved Ledende Regionssygeplejerske Inge Kolby Pedersen på tlf. (+299) 64 76 31 eller på e-mail: IKC@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Daniel Rausner på tlf. +299 34 43 81 eller på e-mail: DANR@PEQQIK.GL
 

 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Inge Kolby Pedersen
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske, Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Quick-nr.
    327999
  • Indrykningsdato
    19-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    08-02-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Inge Kolby Pedersen
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske & Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Quick-nr.
    327999
  • Indrykningsdato
    19-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    08-02-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.