Region Nordjylland

Administrative Funktioner og Processer

Hadsundvej 190, 9000 Aalborg

Region Nordjylland søger 1 klinisk support specialist til barselsvikariat

Region Nordjylland søger en support specialist til Udvidet Support, i IT Forvaltning, Drift og Support i IT.

Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat hurtigst muligt.
 
Regionen og organisationen: 
Region Nordjylland er en offentlig organisation, som leverer velfærd til de nordjyske borgere indenfor sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Sundhed udgør 90 % af regionens opgaver – med drift af de nordjyske hospitaler som langt den største. Regionen er regional myndighed for ca. 580.000 nordjyder og arbejdsplads for ca. 14.000 medarbejdere. Vi er den mindste af de fem regioner i Danmark, men til gengæld en region, som er præget af god sammenhængskraft og godt samarbejde både internt og eksternt.
 
IT er Region Nordjyllands centrale it-afdeling, hvis kerneopgave er at it-understøtte og videreudvikle regionens sundhedsydelser, samt at bidrage til sammenhæng, effektivitet og kvalitet i den samlede opgaveløsning.
 
IT favner it-løsninger inden for både Sundhedssektoren, Specialsektoren, Regional udvikling og Administrationen, men størstedelen af regionens it-indsats er koncentreret inden for Sundhedssektoren.
 
Om udvidet klinisk Support:
Udvidet klinisk support består i øjeblikket af 3 personer med grunduddannelser som sygeplejerske og lægesekretærer.

Bruger support fylder en hel del i arbejdet, og der løses henvendelser fra mange forskellige faggrupper bl.a. læger, plejepersonale og sekretærer.

Vi løser henvendelser, der kan løses ud fra et dokumenteret grundlag på under to timer. Henvendelserne omhandler primært hjælp og support til vores kliniske systemer f.eks.  Bookplan, PAS, EPJ, Columna Medicin, og EasyViz Røngten system. Henvendelserne er primært visiteret videre fra vores ServiceDesk.

Udover brugersupporten, arbejder vi tæt sammen med bl.a. vores procesteam, vores kliniske forvaltning, og It-koordinatorerne på sygehusene.

Vi identificerer fejl og behov for vejledninger, og deltager i test af nye releases på de kliniske systemer.

Vi tilbyder en spændende og varieret hverdag, hvor fagligheden er i højsæde og hvor vi ofte har humoristisk indslag. Vi sætter pris på et godt arbejdsmiljø.
 
Hvem er du?
Du har en baggrund som lægesekretær, sygeplejerske el.lign.  Gerne med en relevant efter- eller videreuddannelse.

Det er en fordel hvis du er superbruger på et af kliniske vores systemer.

Du har flair for IT og interesse for brugersupport.

Du trives i en hektisk hverdag og er nysgerrig af natur.

Derudover er du en positiv og kommunikerende person, som stiler efter kvalitet i eget og teamets arbejde.
 
Afslutning:
Der er tale om et barselsvikariat.
 
Region Nordjylland tilbyder gode muligheder for personlig udvikling i et godt arbejdsmiljø og løn efter aftale med den relevante forhandlings­berettigede organisation.
 
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at rette henvendelse til Regionen – Kontorchef Michael Lundsgaard, mobil tlf. 22 64 06 16 eller email mls@rn.dk – du er velkommen til at læse mere på www.rn.dk.  
 
Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.
 
Ansøgning og CV skal være indsendt senest den 24. februar 2018.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 5. marts 2018.
 
For at komme i betragtning til stillingen, skal du søge jobbet ved at klikke på SØG JOB. Kun ansøgninger som er sendt via vores hjemmeside tages i betragtning.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshuset
  • Kontaktperson
    Michael Lundsgaard Sørensen
  • Adresse
    Hadsundvej 190, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    4129
  • Quick-nr.
    328056
  • Indrykningsdato
    22-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshuset
  • Adresse
    Hadsundvej 190, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Michael Lundsgaard Sørensen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    4129
  • Quick-nr.
    328056
  • Indrykningsdato
    22-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.