Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Sygeplejerske/nattevagt - Er du nyuddannet eller erfaren ? Så mangler vi dig på vores vinderhold !

 
Kom og vær vores nye kollega!
 
 
Vi søger en sygeplejerske med lyst og mod på intensiv psykiatri.  
Hverdagen er afvekslende og udfordrende, og du vil kunne arbejde med mange facetter af sygeplejen. Du vil kunne anvende din allerede eksisterende viden, samt erhverve dig ny, idet Psykiatrisk Center Amager er i gang med en stor udvikling.  
 
 
Vi søger en sygeplejerske i fast nattevagt på 28 timer 7/7. Alternativt kan vi kombinere en stilling med hovedsagligt nattevagter, sammen med nogle dagvagter. I et sådan tilfælde kan vi tale om timetallet.  
 
 
Vi tilbyder:  
På intensivt afsnit D1 samarbejder vi tæt med de øvrige intensive afsnit, og vi har gang i en række udviklingsopgaver, som du også bliver en del af og får indflydelse på. Det drejer sig bl.a. om forebyggelse af vold og deeskalering, fokus på tvang, inddragelse af patienterne i udarbejdelse af behandlingsplaner samt patienttilfredsheds måling på IPads m.m.  
 
Der er i alt fire lukkede afsnit på Psykiatrisk Center Amager, hvoraf D1 har plads til 15 patienter. Vi har gode fysiske rammer med enestuer samt eget bad og toilet til alle patienter. Vi har desuden et stort motionsrum, sanserum samt sansehave.   
Vi har derudover et aktivitetsteam på tværs af D1 og vores naboafsnit C3, der skal bidrage til større sundhed og tilfredshed hos vores patienter, samt nedsætte angst og aggressioner. Der er for nuværende ansat en pædagog samt en ergoterapeut samt en ubesat stilling til en fysioterapeut. Aktivitetsmedarbejderne er uden for normering og er derfor en ekstra hjælp for plejepersonalet.  
 
Vi modtager alle patienter, der har brug for en lukket dør, og der vil være patientforløb, der varer fra få dage op til flere måneder. Vi har jævnligt mange retslige patienter.  
I afdelingen prioriterer vi tæt samarbejde de lukkede afdelinger imellem, da det efter vores mening øger sikkerheden og den faglige sparring.  
Der er tilbud om supervision én gang om ugen i afdelingen, og personalegruppen er gode til at sparre med hinanden om sygeplejefaglige problematikker. Der kan tilbydes relevant efteruddannelse, så der er mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.  
 
Da der er mange nye sygeplejersker ansat, vil vi fremadrettet have fokus på at styrke den sygeplejefaglige tilgang i afsnittet ved at afholde monofaglige temadage.  
Vores nattevagtshold består sygeplejersker og Social- og sundhedsassistenter der arbejder fast nat, samt Social- og sundhedsassistenter der arbejder dag- og nattevagter.  
Vi tilbyder desuden imødekommende og sjove personalegrupper, der også laver en del sociale tiltag.
 
 
Vi forventer, at du  
  •  Er uddannet sygeplejerske. Hvis du er nyuddannet så kan vi tilbyde et individuelt tilpasset introduktionsforløb i samråd med dig
  •  Har interesse for at arbejde med patienter i intensivt regi  
  •  Finder det spændende at arbejde med udvikling af den psykiatriske sygepleje og nedbringelse af tvang, herunder Safewards som deeskaleringsmetode i ALLE døgnets 24 timer  
  •  Kan arbejde tværfagligt  
  •  Er fleksibel  

Løn- og ansættelsesforhold:    

Stillingen er til besættelse d. 1. maj 2018 eller snarest muligt.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst indgået mellem forhandlingsberettigede organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.    
For yderligere oplysninger herom, kontakt gerne tillidsrepræsentant Yvonne Broen på tlf.: 2036 3215    
 
Du kan læse mere om at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på vores onboarding site, klik her
 
 
Ansøgningsprocedure:    
Ansøgningen skal indeholde fuldt cpr-nr., CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. Ansøgningen skal sendes via linket herunder.    
Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.  
 
 
Ansøgningsfristen er den 18. marts 2018 kl. 12.00. Samtaler afholdes den 20. marts 2018.
  
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mikkel Hemmje på 3864 1728 eller mikkel.hemmje@regionh.dk    
 
Om Psykiatrisk Center Amager:   
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 239.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst. Centeret har 9 døgnafsnit med i alt 129 sengepladser fordelt på fire intensive og fire åbne, subspecialiserede sengeafsnit samt et modtageafsnit og dertil hørende akutmodtagelse.   
Den ambulante behandling varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej og i Psykoterapeutisk og Ældrepsykiatrisk Ambulatorium, som ligger på Digevej. Derudover har vi et Gadeplansteam, OPUS Ambulatorium og et Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse.    
Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier KBU- (klinisk basis- uddannelse), speciallæge i almen medicin samt til Introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og til uddannelse af specialpsykologer. Centeret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet.   
 
Du kan læse mere om centret her   
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Jeanette Clausen
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    209878
  • Quick-nr.
    328251
  • Indrykningsdato
    20-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Jeanette Clausen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    209878
  • Quick-nr.
    328251
  • Indrykningsdato
    20-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.