Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Sygeplejersker i rotationsstillinger, Medicinsk, Ortopædkirurgisk og Kirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus

Har du lyst til at afprøve flere specialer? så kan vi tilbyde dig en spændende rotationsstilling som sygeplejerske.

Du bliver fast ansat i tre år og vil under forløbet arbejde 2 x 9 måneder på to forskellige medicinske afsnit, ni måneder på Ortopædkirurgisk Afdeling og ni måneder på Kirurgisk Afdeling.

I løbet af denne periode vil du tilegne dig nye kompetencer og få mulighed for at finde ud af, hvad du virkelig interesserer dig for. Efter de første tre års ansættelse vil du blive tilbudt en fast stilling på én af de nævnte afdelinger.

Stillingerne er som udgangspunkt på 32-37 timer om ugen.

Undervejs tilbyder vi dig

  • Introduktion -  praksis og teoretisk
  • Mentorordning
  • Supervision
  • Studiebesøg/gæsteophold på andre afdelinger f.eks. Akutafdelingen, Børne- og Ungeafdelingen og Anæstesiologisk Afdeling
  • Kompetenceudviklingskursus i 4 moduler af 1 dags varighed
  • Kompetencedage (Skills stations) på Medicinsk Afdeling med undervisning og vejledning i kliniske procedurer

Igennem hele forløbet vil vi støtte op omkring dig, så du kan føle dig tryg og du bliver rustet til mødet med de nuancerede og komplicerede patientforløb. 

Vi forventer at du

  • Vægter din sygeplejefaglighed højt – for det gør vi!
  • Er åben og nysgerrig og vil lære nyt
  • Ser patienter og pårørende som samarbejdspartnere
  • Har en positiv tilgang til dine kolleger
  • Kan trives i en akut og ikke altid forudsigelig hverdag

Holbæk Sygehus er et akutsygehus og har derfor alle de specialer og funktioner der skal til for at behandle akut syge patienter. Sygehuset er derfor et godt sted at starte som sygeplejerske da du får mulighed for at møde en meget bred vifte af sygeplejeopgaver hos os.

Kontakt

Hvis du har fået lyst til at høre mere om stillingerne eller hvis du har fået lyst til et uforpligtende besøg på vores sygehus, hvor du kan besøge afdelingerne, så kontakt specialkonsulent Helle Hald, 59 48 40 34.

Ansøgningsfrist 16.04.18

Ansættelsessamtaler 24. og 25.04.18

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. 
Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Helle Hald
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    002678
  • Quick-nr.
    328318
  • Indrykningsdato
    17-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Helle Hald
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    002678
  • Quick-nr.
    328318
  • Indrykningsdato
    17-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.