Region Sjælland

Region Sjælland

Vestermarksvej 23, 4000 Roskilde

1. reservelæge i oftalmologi til Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Ved Øjenafdelingen Roskilde er en femårig stilling som overenskomstansat første reservelæge ledig til besættelse 01.07.18.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i oftalmologi med interesse for medicinsk oftalmologi, herunder medicinsk retina.

Efter den organisatoriske sammenlægning af Øjenafdelingerne i Roskilde og Næstved fortsætter afdelingernes funktioner på de to nuværende geografier i Roskilde og Næstved indtil fysisk sammenlægning og indflytning på Sjællands Universitetshospital i Køge. I den mellemliggende periode intensiveres og harmoniseres samarbejdet imellem personalerne i Roskilde og Næstved, herunder lægefagligt samarbejde, ensretning og harmonisering af retningslinjer, arbejdsgange, procedurer med videre

Begge afdelinger varetager alle hovedfunktioner. Øjenafdelingen i Roskilde har regionsfunktioner i højdeskelen, børneoftalmologi, anti-VEGF behandling og neurooftalmologi, foruden højt specialiseret funktion i skelen. 

Øjenafdelingen i Næstved har regionsfunktioner i vitreoretinal kirurgi, tårevejsoperationer, uveitis, børneoftalmologi og anti-VEGF behandling.

Øjenafdelingen har døgnvagt. Forvagten dækkes af yngre læger på begge øjenafdelinger, mens bagvagten varetages af overlæger i Næstved, hvor al akut kirurgi også udføres. Stillingen som første reservelæge kan aftales uden vagt indtil videre.

Afdelingen i Roskilde har undervisning af 1-2 hold 3.-5. semester kandidat medicinstuderende på hvert semester. Udover en klinisk forskningslektor er der ansat yderligere 2 lektorer på afdelingen til denne undervisning.

Afdelingen i Roskilde har en forskningsenhed, som består af den forskningsansvarlige professor og flere seniorforskere, ph.d.-studerende, forskningsårsstuderende samt 2 projektsygeplejersker med varierende timetal og en projektkoordinator på fuld tid, som er uddannet optometrist. Forskningsenheden har egne forskningsklinikker, administrationskontorer m.m. Ud over egne forskningsprojekter deltager afdelingen i bl.a. kliniske fase II og III studier.

Kvalifikationer

Stillingen ønskes primært besat med en speciallæge i oftalmologi med overvejende interesse for medicinsk oftalmologi, specielt medicinsk retina. Der kan aftales andre subspecialer individuelt.

Det er en forudsætning, at ansøger aktivt tager del i afdelingens udvikling og kvalitetsarbejde samt supervision og undervisning af afdelingens uddannelsessøgende læger. Administrative opgaver er ligeledes en del speciallægens arbejde. Der lægges vægt på evne til at indgå i et frugtbart tværfagligt samarbejde. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Ditte Erngaard, der@regionsjaelland.dk, 56 51 33 01.

Sjællands Universitetshospital vil være pionerer i det danske sundhedsvæsen og definere en ny bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer sygehusene en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. Inden for de kommende år tager vi en ny sundhedsplatform med helt nye og forbedrede muligheder for både personale og patienter i brug.

Sjællands Universitetshospital indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.

Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital på www.regionsjaelland.dk  og mere om Øjenafdelingen her.

Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de syv lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret og systematisk til de syv lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013 her

Du kan læse mere om rollemodellen (De syv lægeroller) her:  

For alle specialer på Sjællands Universitetshospital er opgaven i de kommende år i høj grad at opbygge ekspertise og specialefunktioner, der skal indgå i det færdigbyggede Sjællands Universitetshospital i Køge. Øjenafdelingerne i Roskilde og Næstved er i høj grad involverede i opbygningen og indretningen af den nye Øjenafdeling i Køge. Læs mere om hele byggeprojektet i Køge her

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Ansættelsessamtaler finder sted efter aftale.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Ditte Erngaard
  • Adresse
    Vestermarksvej 23, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Oftalmologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2018
  • Regionens jobnr.
    002791
  • Quick-nr.
    328685
  • Indrykningsdato
    05-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Vestermarksvej 23, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Ditte Erngaard
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Oftalmologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2018
  • Regionens jobnr.
    002791
  • Quick-nr.
    328685
  • Indrykningsdato
    05-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.