Region Midtjylland

Operation og Intensiv ØST

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Sygeplejersker til Respirationscenter Vest

Trives du med tværfagligt arbejde, hvor du kombinerer sygepleje med teknik og undervisning? I hele Danmark findes kun tre specialafdelinger med dette speciale – vi håber, at du vil være med. 

Da enkelte kolleger har valgt at søge nye udfordringer, søger vi sygeplejersker til både faste stillinger og vikariater pr. 1. april 2018.


Velkommen til Respirationscenter Vest
Respirationscenter Vest er en del af Aarhus Universitetshospital under Region Midtjylland. Vi er en højt specialiseret afdeling, som arbejder med diagnosticering, pleje og behandling af respiratoriske problemer. Vores brugergruppe kommer fra hele Vestdanmark, og lider ofte af neuromuskulære sygdomme, søvnapnø eller forskellige søvnforstyrrelser.

Vi har lige fra helt små spædbørn til ældre mennesker, og det er spændende at arbejde med en så bredtfavnende gruppe af mennesker. Vi kombinerer sygeplejen med både det tekniske og det pædagogiske, som er med til at gøre vores arbejde helt unikt.

Din undervisning giver patienterne en bedre hverdag
Som vores nye sygeplejerske er din vigtigste opgave at oplære i brugen af maskeventilation eller respiratorbehandling, således behandlingen kan foregår i eget hjem. Din undervisning varierer, så du både varetager individuel oplæring, men også undervisning af hold på ca. 15 personer – oftest bestående af brugere, personlige hjælpere eller hjemmeplejen.

Individuel pleje og behandling i højsædet
Flere af vores brugere er helt afhængige af vores assistance, så du plejer og støtter også patienterne, når de er indlagte hos os, både når de skal have foretaget cardio respiratoriske- eller søvnundersøgelser, og når de skal træffe beslutninger om behandling eller ej. Vi følger vores brugere i forbindelse med indlæggelser eller i vores ambulatorium. Desuden har vi en hotline telefon, hvor brugere eller andre ringer ind og søger rådgivning.

En rummelig tilgang til dine patienter
Du er uddannet sygeplejerske og har 1-2 års erfaring med patienter på sengeafsnit. Du behøver ikke kende til det respirationsfaglige område – vi giver dig nemlig en grundig introduktion til afdelingens speciale.

Det vigtigste er, at
  • du kan og har lyst til at arbejde med brugervejledning inden for det tekniske område
  • du kan lide at undervise – og har du undervist før, er det en fordel
  • du har lyst til at arbejde inden for et lille speciale og være med til at præge vores udvikling
 
En mangfoldig arbejdsplads
Vores team består af ca. 40 sygeplejersker og sosu-assistenter, 4 læger og et team af socialrådgivere samt administrative medarbejdere. Vi har et positivt arbejdsmiljø og er tålmodige – for det krævet det, når man arbejder med kronisk syge patienter. Der er løbende personaleundervisning, og vi giver plads til faglig og personlig udvikling – på den måde kan vi også udvikle nye og endnu bedre behandlingstiltag.

Vil du være vores nye kollega?
Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer om ugen, som bliver tilrettelagt under hensyntagen til dine ønsker. Du skal forvente ca. 8 aften-/nattevagter på 4 uger. Weekendvagter fordeles oftest på  12-timers vagter hver fjerde weekend eller en 8-timers vagter skiftevis hver anden eller tredje weekend. I juledagene er driften reduceret til minimum.

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Vi forventer at holde samtaler den 27. og 28. februar 2018, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 25. februar 2018 via nedenstående link.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Charlotte på 2477 8420.

Vi ser frem til at høre fra dig.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Charlotte Klitnæs
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    12595
  • Quick-nr.
    328725
  • Indrykningsdato
    05-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    25-02-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Charlotte Klitnæs
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    12595
  • Quick-nr.
    328725
  • Indrykningsdato
    05-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    25-02-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Klar til nyt job? Vi opnormerer for at åbne flere senge, og derfor søger vores dygtige team i Kirurgisk sengeafsnit, nye kolleger – erfarne som nyuddannede pr. 1/6 -24 eller efter aftale
Regionshospitalet Horsens  |  Sundvej 30, 8700 Horsens
Sygeplejerske

Opslået
02-04-2024

Ansøgningsfrist
22-04-2024

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Fagligt dygtige kollegaer, faglige udfordringer, tværfagligt samarbejde og højt humør. Lyder det som noget for dig, og brænder du for at bidrage til de gode behandlingsforløb for patienter med ADHD-diagnose… Så er du måske den ambulante sygeplejerske, vi
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder  |  Sundvej 30, 8700 Horsens
Sygeplejerske

Opslået
12-04-2024

Ansøgningsfrist
21-05-2024

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vil du blive dygtig til akut kirurgisk sygepleje og være en del af en arbejdsplads med et stærkt socialt fællesskab? Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
19-04-2024

Ansøgningsfrist
21-05-2024

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Operationssygeplejerske til Dagkirurgien, Operation og Intensiv, Hospitalsenhed Midt
Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
18-04-2024

Ansøgningsfrist
13-05-2024

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejersker til Perioperativt afsnit, Gødstrup Forberedelse/Observation og Opvågning
Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
20-03-2024

Ansøgningsfrist
21-04-2024


Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.