Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup

Forskningsassistent med sundhedsprofessional baggrund og klinisk erfaring søges til Momentum Trial – et forskningsprojekt om fælles beslutningstagning i psykiatrien

Forskningsassistent med sundhedsprofessional baggrund og klinisk erfaring søges til Momentum Trial – et forskningsprojekt om fælles beslutningstagning i psykiatrien.  
 
Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Psykiatrisk Center Ballerup, søger en forskningsassistent med sundhedsprofessional baggrund og erfaring med psykiatri og gerne forskning for foreløbigt 1 år.
 
Stillingen ønskes besat snarest og senest pr. 1. maj 2018. 
 
Fælles beslutningstagning er på dagsordenen, nationalt og internationalt. Det gælder også i psykiatrien. Fælles beslutningstagning er en model for behandlingssamarbejde, hvor mødet mellem patient og behandler er et møde mellem to eksperter, der udveksler viden for sammen at nå frem til den rette beslutning om behandlingen og/eller det videre forløb.  
Fælles beslutningstagning er helt central i psykiatriens recovery-orienterede tilgang. Patienten er ikke kun en modtager af behandling, men en person, hvis viden, ønsker og erfaringer er i centrum for tilrettelæggelsen af enhver intervention. En inddragelse af patienten er derfor helt afgørende.  
 
Momentum Trial er et forskningsprojekt, der undersøger effekten af at patienter bruger et beslutningsstøtteværktøj. Beslutningsstøtteværktøjet hedder Momentum og er en smartphone app, der er udviklet og pilottestet i Region Hovedstadens Psykiatri. I en version 2 testes app’en nu i en randomiseret undersøgelse hos unge mennesker med skizofreni, der er i ambulant behandling i regionens OPUS-enheder (intensive, ambulante behandlingstilbud til unge med psykose). 
 
Opgaver 
Vi søger en forskningsassistent, der kan understøtte projektets gennemførelse. Din primære opgave er sammen med projektets ph.d. studerende at varetage rekruttering, inklusion og dataindsamling før, under og efter intervention. Data indsamles især via kvantitative spørgeskemaer og semistrukturerede interviews. Der er også knyttet undervisning, formidling og forberedelse af de deltagende OPUS-enheder, samt enkelte administrative opgaver, til stillingen. Derudover forventes det, at du kan hjælpe i andre forskningsprojekter, der ledes af centrets seniorforsker, herunder ved en mulig supplerende kvalitativ undersøgelse i tilknytning til Momentum studiet.  
 
Vi forventer, at du 
  • Har en sundhedsprofessionel baggrund, f.eks. som sygeplejerske, psykolog eller ergoterapeut (dette er et krav, da du skal have adgang til journalsystemet) 
  • Har klinisk erfaring fra psykiatrien 
  • Er engageret og selvstændig, har gode kommunikative evner og fungerer godt i en dialog med alle projektets parter – fra patienter over behandlere til forskere. 
Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til symptom- og funktionsvurderinger, at du kender til recovery og brugerdeltagelse og måske også har erfaring med forskning via dataindsamling og dataindtastning fra lignende projekter 
 
Vi tilbyder 
Projektet er placeret i Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery på Psykiatrisk Center Ballerup. Kompetencecentret er en spændende arbejdsplads i et dynamisk miljø med mange forskellige faggrupper, herunder også en del ansatte der har brugererfaringer fra psykiatrien. Kompetencecentrets centrale fokus er at fremme recovery-orienteringen i behandlingspsykiatrien gennem bl.a. forskellige udviklings-, undervisnings- og forskningsprojekter.   
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Du ansættes efter gældende overenskomst. Stillingen som forskningsassistent er for foreløbigt 1 år, men der er god mulighed for en forlængelse af stillingen med et yderligere år. 
Løn efter overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og arbejdstilrettelæggelsen er fleksibel. 
Forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra 1-2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger. 
 
Du kan få flere oplysninger om stillingen og projektbeskrivelse for Momentum Trial hos: 
Seniorforsker Lisa Korsbek, tlf. 4012 2379, mail: lisa.korsbek.christensen@regionh.dk og  ph.d. studerende Tobias Vitger, tlf. 5140 8549, mail: tobias.vitger@regionh.dk. 
 
Ansøgningsfrist d. 8. marts 2018 kl. 12.00 
 
Samtaler forventes afholdt d. 15.-16. marts.  
 
Relevant dokumentation vedhæftes ansøgningen. 
 
Projektet er muliggjort gennem en forskningsbevilling fra Trygfonden:  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Lisa Korsbek
  • Adresse
    Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    210130
  • Quick-nr.
    328925
  • Indrykningsdato
    08-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    08-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Lisa Korsbek
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    210130
  • Quick-nr.
    328925
  • Indrykningsdato
    08-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    08-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.