Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Afdelingssygeplejerske til Hjertemedicinsk Sengeafsnit på Herlev Hospital

Vores dygtige afdelingssygeplejerske avancerer og har fået stilling andet steds i regionen. Vi har derfor brug for en ambitiøs og visionær afdelingssygeplejerske, der kan tage bolden op og fortsætte den faglige udvikling i vores meget velfungerende sengeafsnit. 
 
Om os: 
Vi søger en afdelingssygeplejerske til vores sengeafsnit, der ligger på Herlev-matriklen. Sengeafsnittet har plads til 28 patienter, er ny-renoveret og har handicapvenlige faciliteter.  
 
Vi har mange akutte patientforløb, og det stiller krav til både faglighed og kommunikation. Vores kerneværdi er, at patienterne er de vigtigste personer i vores afdeling, og at de ikke er besværlige eller forstyrrende, men grunden til, at vi er her. Vi ønsker, at afdelingen er kendt for at være åben og samarbejdsvillig, og du skal være ambassadør herfor ved at vægte samarbejde højt - både internt og eksternt.  
 
Vi modtager patienter med alle former for kardiologiske diagnoser.  Sengeafdelingen er afsnitsopdelt, således at der i afdelingen er et AKS - arytmiafsnit og et kompleksafsnit. Afdelingens personalegruppe er veluddannede og passionerede kardiologiske sygeplejersker, der brænder for specialet og for de gode patientforløb. Vores personalesammensætning består af cirka 40 sygeplejersker, to social- og sundhedsassistenter, vores egen fysioterapeut, en klinisk sygeplejespecialist og flere kliniske vejledere samt to faste sekretærer i modtagelsen. Der er et solidt samarbejde personalet imellem – både mono- og tværfagligt, og der er plads til humor og forskelligheder. 
 
Afdelingen er uddannelsessted for både sygeplejestuderende, ssa-elever, reddere og paramedicinere. På Herlev matriklen ligger endvidere Hjertemedicinsk Ambulatorium, som bl.a. består af klinikker for hjertesvigt, iskæmi, arytmi og AK-behandling. Gentofte matriklen, hvor patienterne får foretaget invasive procedurer som KAG og pacemakeranlæggelse, er ligeledes en tæt samarbejdspartner.  
 
Der er på begge matrikler veletablerede forskningsenheder, og sygeplejeforskning er et indsatsområde, hvorfor der er ansat en sygeplejerske i et seniorforskerforløb til bl.a. at forestå forskning i klinisk sygepleje samt vejlede i lokale udviklings – og forskningsprojekter. 
 
Vi tilbyder: 
  • En strømlinet afdeling med et stort flow af patienter, høj aktivitet og en sund økonomi. 
  • En stor og engageret personalegruppe på cirka 50 medarbejdere, primært sygeplejersker – og hvor alle stillinger er besat. 
  • Både nyuddannede og meget erfarne sygeplejersker der alle har gennemgået kardiologisk uddannelse.  
  • Makkerskab med afsnitsansvarlig overlæge, der næsten dagligt går stuegang. 
  • Speciallæge tilstede 24/7. 
  • En gruppe afdelingssygeplejerskekollegaer, der har et rigtig godt samarbejde på tværs af matriklerne med let adgang til sparring i dagligdagen og mulighed for at træffe kvalificerede og nuancerede beslutninger. 
  • En afdeling med høj patienttilfredshed og hvor vi er langt med implementering af Sundhedsplatformen.  
  • Mulighed for at sætte præg på udviklingen af sygeplejen og patientforløb. 
 
Dine kvalifikationer som afdelingssygeplejerske: 
  • Er inddragende, motiverende og retfærdig i din lederstil.  
  • Er rummelig og tydelig kommunikation. 
  • Er ambitiøs og visionær og i kraft af dit engagement medvirker til udvikling af sygeplejen til den hjertemedicinske patient 
  • Har ledelseserfaring og relevant lederuddannelse  
  • Har viden om eller kendskab til specialet, dog vægtes ledelse højere. 
  • Har et stort overblik og evner at arbejde struktureret i en kompleks organisation 
  • Udviser ro i en travl hverdag 
  • Er god til at samarbejde og en aktiv medspiller, der gerne bringer nye ideer på banen. 
 
Hvis du har spørgsmål, eller har lyst til at komme på et uformelt besøg, kan du kontakte: 
Ledende oversygeplejerske Helene Bliddal Døssing, tlf. 21 99 58 89 eller via mail: helene.bliddal.doessing@regionh.dk
 
Ansættelse: 
Ansøgningsfrist 26. februar kl. 8. Ansættelsessamtaler finder sted d. 1. og 5. marts 2018. 
 
Er du interesseret? 
Send din ansøgning samt CV via nedenstående link. 
Referencer indhentes efter aftale, hvorfor du bedes angive relevante kontaktoplysninger. 
 
Om Hjertemedicinsk Afdeling: 
De Hjertemedicinske afdelinger på Herlev og Gentofte Hospital er fusioneret i foråret 2015. Afdelingen har et samlet optageområde på 1,2 millioner indbyggere, og en stor samlet aktivitet – i 2017 havde vi ca. 12.000 indlæggelser og ca. 60.000 ambulante besøg. Afdelingen ligger på to matrikler, og der er planer om at samle afdelingen på Herlev matriklen, når byggeriet er færdiggjort. Afdelingen har universitetsfunktion samt status som Center of Global Excellence for pleje, behandling og forskning i international særklasse. Her foretages alle former for kardiologiske undersøgelser og behandlinger – herunder invasiv diagnostik og behandling af iskæmisk hjertesygdom, implantation af pacemakere og ICD enheder, radiofrekvensablation samt elektrofysiologiske undersøgelser. Hertil kommer pleje, kontrol og rehabilitering af patienter med hjertesygdomme.  
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Theresia Olsen
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    210127
  • Quick-nr.
    328941
  • Indrykningsdato
    08-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-02-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Theresia Olsen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    210127
  • Quick-nr.
    328941
  • Indrykningsdato
    08-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-02-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.