Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B Winsløwsvej 4, Indgang 18 Penthouse, 5000 Odense C

Afdelingsbioanalytiker til Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi

Er du leder med stort L og ser du en udfordring i at lede et driftsafsnit med 40-50 bioanalytikere/laboranter, så er du måske en af de to ledere vi mangler i vores lederteam.  
 
Vi søger to afdelingsbioanalytikere, der er fyldt med gå på mod og har fokus på personaleledelse, kvalitet, optimering af rutineopgaver samt løsning af forsknings- og uddannelsesopgaver. Afdelingsbioanalytikerne refererer til ledende bioanalytiker.  
 
Hvad skal du lave?  
 
Din primære opgave bliver at være funktionsleder for et af afdelingens tre driftsafsnit.  
Som funktionsleder skal du:  
 
  • Varetage personaleledelsen i et af afdelingens biokemiske afsnit, herunder have ansvar for ressourceforbruget og den daglige drift i samarbejde med afsnittets faglige specialister  
  • Udarbejde arbejds-, vagt- og ferieplaner  
  • Udarbejde og implementere introduktionsplaner for nyansatte i afsnittet  
  • Gennemføre medarbejderudviklingssamtaler, omsorgssamtaler m.m., for afsnittes medarbejdere
  • Afholde personalemøder  
  • Være sikkerhedsleder i driftsafsnittet  
  • Deltage aktivt i afdelingens ledermøder og andre relevante mødefora  
  • Tage medansvar for akkreditering og hermed sikre, at der er udarbejdet og ajourført vejledninger, procedure, valideringsrapporter og forskrifter for hele driftsafsnittet  
  • Gennemfører omstillingsprocesser og motivere dine medarbejdere til at bakke op om omstillingsprocesserne.  
 
Hvem er vi?  
 
Vi er Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, der er en tværfaglig klinisk afdeling med to specialer – Klinisk Biokemi og Klinisk Farmakologi. Vi er ca. 260 medarbejdere og udfører ca. 10 millioner analyser i afdelingen om året. Inden for de to specialer har vi en stor udrednings- og rådgivningsaktivitet, herunder Lægemiddelinformationen samt udredning af patienter med tendens til blodpropper eller blødningsforstyrrelser. Der foregår også en stor forskningsaktivitet i afdelingen, som indebærer arbejde på tværs af mange forskellige faggrupper. Derudover har afdelingen en lang række undervisningsopgaver på flere uddannelser ved Syddansk Universitet, bioanalytikeruddannelsen og lægesekretæruddannelsen.  
 
Organisatorisk er afdelingen opbygget i 3 biokemiske driftsafsnit, der alle ledes af en overlæge/afdelingslæge og en afdelingsbioanalytiker med ledelsesansvar (Funktionsleder). Hertil kommer Farmakologisk afsnit som ledes af en specialeansvarlig overlæge, Forskningsafsnit som ledes af afdelingens professor samt forskellige tværgående funktioner, som ledes af afdelingsledelsen.  
 
Hvem er du?  
 
  • Du er autoriseret bioanalytiker og har uddannelse i og erfaring med ledelse på mellemlederniveau
  • Du har lederevner der kan anerkende, inspirere, motivere og begejstre medarbejdere, kollegaer og samarbejdspartnere  
  • Du har kendskab til og interesse for IT-systemer, herunder Silkeborg Data  
  • Du har overblik og forstår at prioritere  
  • Du er god til at planlægge og arbejde struktureret     
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger og finder løsninger på de udfordringer, der opstår     
  • Du har et positivt livssyn og besidder humor og et godt humør  
  • Du er bevidst om ledelsesrummet, både lokalt på afdelingen, på OUH og regionalt, ligesom du skal have forståelse for og trives med de ledelsesvilkår, der er i en politisk ledet organisation     
 
Hvad tilbyder vi?  
 
  • Et spændende og udfordrende job, hvor du i høj grad selv er med til at præge din hverdag.  
  • Dygtige medarbejdere med forskellig faglig baggrund  
  • Et tæt samarbejde med øvrige kollegaer og ledelse på afdelingen  
  • En fri omgangstone med stor åbenhed over for idéer og initiativer  
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling  
 
Har du spørgsmål?  
 
Så er du velkommen til at kontakte ledende bioanalytiker Helle Weimar-Sørensen tlf. 24961594, mail helle.weimar-soerensen@rsyd.dk  
 
Tiltrædelse 1. april 2018 eller efter aftale.  
 
Der er ansøgningsfrist søndag den 4. marts 2018.  
 
Arbejdsstedet er Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, Odense Universitetshospital i Odense. Løn og ansættelsesvilkår sker iht. overenskomst mellem Dbio og Regionernes lønnings- og takstnævn.  
Der vil være 3 måneds prøvetid for ansøgere, der ikke i dag er ansat i Region Syddanmark.  
 
OUH er et røgfrit hospital.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Charlotte Buch
  • Adresse
    J.B Winsløwsvej 4, Indgang 18 Penthouse, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    203031
  • Quick-nr.
    329101
  • Indrykningsdato
    13-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    04-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B Winsløwsvej 4, Indgang 18 Penthouse, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Charlotte Buch
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    203031
  • Quick-nr.
    329101
  • Indrykningsdato
    13-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    04-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.