Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Reservelægestilling, Neurologi (demensfunktionen)

En 1-årig uklassificeret reservelægestilling ved Demensfunktionen, Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital - Hillerød er ledig til besættelse pr. 1. april 2018.   
 
Du har autorisation til selvstændigt virke og interesse for udredning og behandling af demens. Vi tilbyder et godt kollegialt miljø og et dagligt tæt samarbejde med afdelingens speciallæger og neuropsykologer som basis for udvikling af dine faglige kompetencer indenfor området. Du sikres en individuelt sammensat uddannelsesplan tilpasset dine kvalifikationer og ønsker, et 2 ugers formaliseret introduktionsprogram, en høj grad af supervision i det daglige kliniske arbejde samt skemalagt formaliseret klinisk undervisning. Derudover har du mulighed for 1 kursusdag med løn pr. måned.    
 
Afdelingen består på matriklen i Hillerød desuden af to sengeafsnit, ét for blandet akut neurologi (22 senge) og ét for akut apopleksi (22 senge). Dertil en stor ambulant virksomhed med for - og efterundersøgelsesambulatorier og specialambulatorier for bl.a. epilepsi, apopleksi, multipel sklerose og hjernekræft. 

Aktuelt er (med varierende antal dage pr uge) tilknyttet 3 speciallæger i neurologi, 2 speciallæger i psykiatri, 1 speciallæge i almén medicin, 2 reservelæger. Desuden 4 sygeplejersker og 3 neuropsykologer. 
Vi udreder og behandler godt 600 nye patienter årligt og har et velfungerende samarbejde med Billeddiagnostisk og Klinisk Fysiologisk Afdeling. Udover de daglige interne konferencer er der mulighed for daglig konference med speciallæger i neurologi indenfor næsten alle neurologiens subspecialer.  
Demensfunktionen er tilrettelagt i henhold til Region Hovedstadens ”Forløbsprogram for demens” og monitoreres via ”Dansk klinisk kvalitetsdatabase for demens”. 
Regionsfunktion indenfor demensområdet varetages i et formaliseret samarbejde med Hukommelses- og demensklinikken, Rigshospitalet, Blegdamsvej. 
 
Du har mulighed for deltagelse i kvalitetsudviklingsprojekter samt videnskabelige aktiviteter afhængigt af interesse og kvalifikationer. Afdelingen bevilger også tilskud til deltagelse i relevante videnskabelige kongresser.   
 
Arbejdstilrettelæggelse: Stillingen er vagtfri og ansættelse på deltid er mulig efter nærmere aftale med afdelingsledelsen. 
 
Demensfunktionen tager helt nyindrettede ambulatorielokaler i brug 01.03.18.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Yngre Læger.  
Information om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge dr. med. Kai Jensen, kai.jensen@regionh.dk 
 
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.   
 
Ansøgningsfristen er mandag den 26.02.18 klokken 12:00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag eftermiddag den 27.02.18.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Mette Petersen-Dalum
    mette.petersen-dalum@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    210289
  • Quick-nr.
    329115
  • Ansøgningsfrist
    26-02-2018


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Mette Petersen-Dalum
    mette.petersen-dalum@regionh.dk
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    210289
  • Quick-nr.
    329115
  • Ansøgningsfrist
    26-02-2018

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Reservelægestilling, Neurologi (demensfunktionen)"

×

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.