Region Midtjylland

Operation og Intensiv

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Afdelingssygeplejerske til Sterilcentralen, Operation og Intensiv, Regionshospitalet Viborg

En stilling som afdelingssygeplejerske ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv, Sterilcentralen, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. maj eller efter aftale.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
 
Om stillingen
Nu er chancen her, for at blive leder for Sterilcentralen i Operation og Intensiv

Vi har brug for en ambitiøs og visionær afdelingssygeplejerske, som har lyst til at være leder i sterilcentralen og bidrage til et konstruktivt tværfagligt ledelsessamarbejde med de øvrige ledere og medarbejdere i afdelingen.
 
Vi ønsker en afdelingssygeplejerske, der har en tydelig, involverende og dialogbaseret lederstil, og er en engageret og god personaleleder. Kompetenceudvikling og kvalitetsudvikling er væsentligt for at løse de fremtidige opgaver og du skal derfor være interesseret i at anvende og udvikle de kompetencer personalet i Sterilcentralen besidder. Du skal kunne arbejde målrettet med udvikling og forbedring af arbejdsprocesser og arbejdsgangene i Sterilcentralen samt bidrage til afdelingens vision: ”Sammen om endnu bedre patientforløb” som sterilcentralen spiller en stor understøttende rolle i forhold til.
 
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og forventer, at du prioriterer personaleledelse højt og vil bidrage positivt og konstruktivt til et godt og lærende arbejdsmiljø.
Vi tilbyder spændende udfordringer, som du får mulighed for at få indflydelse på og være en del af.
 
Vi ønsker en leder, der:
  • har ledererfaring og/eller lederpotentiale
  • har erfaring med proces og/eller projektledelse
  • har erfaring /viden om sterilgodsproduktion
  • gerne erfaring med arbejdet i en sterilcentral eller lignende
  • udviser interesse for arbejdet i sterilcentralen
  • gerne har relevant lederuddannelse
  • er tydelig og handlekraftig
  • udviser evne og vilje til at samarbejde tværfagligt og har gode relationelle kompetencer
  • kan bevare roen i pressede situationer og er god til at kommunikere
  • kan gå forrest i forhold til ”det lange seje træk” som en flytteproces kræver
  • har solid sygeplejefaglig baggrund
  • er engageret, initiativrig og inspirator med henblik på fortsat udvikling
  • medinddrager og uddelegerer
 
Vi tilbyder:
  • en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet
  • et veltilrettelagt introduktionsprogram
  • et godt arbejdsmiljø, som er præget af et tæt tværfagligt samarbejde, baseret på tillid
  • mentor ordning
  • muligheder for lederudvikling
  • mulighed for at sætte sit præg på udviklingen af opgaverne i sterilcentralen
  • en glad, aktiv, engageret og professionel medarbejdergruppe
  • et understøttende ledernetværk blandt funktionslederne i "Operation og Intensiv" såvel fagligt som tværfagligt samt i Hospitalsenhed Midt
  • Samarbejde med sterilcentralen i Silkeborg
 
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.
 
Om afdelingen
Der er i Operation og Intensiv planlagt en større organisations- og ledelsesstrukturændring, som implementeres fra 1. maj 2018. Den er planlagt som led i, at afdelingen skal flytte til nybyggede og nyrenoverede lokaler i henhold til den rokadeplan, der er for afdelingen fra 2018 - 2022. I den forbindelse er der planlagt etapevise ombygninger af sterilcentralen fra 2018 – 2022. Der er en stor implementerings- og forandringsledelses opgave forbundet med disse ombygninger, der desuden medfører et behov for kontinuerlige ændringer/justeringer i opgaveløsning og arbejdsgange.
 
I sterilcentralen er lige nu ansat 12 personaler (sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter) På sigt forventer vi, at der vil være behov for mere personale, i det flere opgaver i forbindelse med ibrugtagning af det nye akutcenter skal løses i sterilcentralen og af sterilcentralens personale.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
 
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Hanne Liengaard Lauridsen tlf.nr. 7844 5373 eller oversygeplejerske Leni Abrahamsen tlf. nr. 2119 1304
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og tidligere erfaring, skal sendes elektronisk og være os i hænde senest mandag den 12. marts 2018.
 
Ansættelsessamtaler finder sted den 19. marts 2018


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Hanne Liengaard Lauridsen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    12696
  • Quick-nr.
    329208
  • Indrykningsdato
    14-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    12-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Hanne Liengaard Lauridsen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    12696
  • Quick-nr.
    329208
  • Indrykningsdato
    14-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    12-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.