Grønlands Sundhedsvæsen

Overlæge søges til akutområdet, Nuuk

Vi søger en overlæge med speciale i anæstesiologi/intensiv terapi til vores nye Akutområde ved Dronning Ingrids Hospital (DIH) i Nuuk med tiltrædelse pr. 1. april eller efter aftale.

Vi tilbyder et spændende, fagligt udfordrende og meget varieret arbejde både i Nuuk og i hele Grønland.  

 

Akutområdet omfatter anæstesi og intensiv terapi på DIH, akutte evakueringer fra kystbyerne i hele Grønland til Nuuk, Danmark og Island. Desuden foretager afdelingen anæstesiservice ved operative specialistrejser til byerne udenfor Nuuk. Her er derfor rig mulighed for at få kendskab til alle sygehuse og sundhedscentre i Grønland. Herudover hører operationsgang, sterilcentral og Dagkirurgisk afsnit under Akutområdets ansvarsområde.

Området beskæftiger 4 overlæger, 14 anæstesisygeplejersker, 24 intensivsygeplejersker og 12 operationssygeplejersker.

Intensivafdelingen modtager akutte patienter fra alle specialer, inklusiv neonatalogi. På operationsgangen modtages patienter til parenkym-, orthopæd-, øre-næse-hals- og gynækologisk/obstetrisk og ophtalmologisk kirurgi samt al akut kirurgi.

 

Operations-, Intensiv-, anæstesi- og opvågningsafdelingen er helt nyindrettet og taget i brug ultimo 2012 som en del af et nyt akutcenter, som indeholder:

  • operationsgang med 5 helt moderne stuer med nyeste anæstesi udstyr,
  • opvågningsstue med 9 pladser,
  • Intensivafdeling med 5 voksenpladser (heraf en isolationsstue) og 3 neonatalpladser, ligeledes med nyeste apparatur,
  • Dagkirurgisk Afsnit og
  • skadestue med 3 behandlingslejer. Skadestue hører ikke under Akutområdets ansvar.

 

Der udføres 3.250 anæstesier årligt, heraf ca. 500 på specialist kystrejser. Der er specialist kystrejser cirka 30 uger om året af en til maximalt to ugers varighed. Herudover foretager vi omkring 80 anæstesilæge og -sygeplejerske bemandede evakueringer fra hele Grønland. På Intensivafdelingen modtages årligt 600 akutte patienter, heraf cirka 50 neonatale børn.

DIH er landssygehus for Grønland og er et moderne og veludstyret hospital med et højt fagligt niveau, gode kolleger og omgivelser, der næppe kan være smukkere.

Nuuk er Grønlands hovedstad og en by i kraftig udvikling. Der er gode muligheder for fritidsaktiviteter som skisport, vandreture, jagt og fiskeri, men også alle de bekvemmeligheder, som vi forbinder med et moderne liv; restauranter, kulturhus, biograf, forretninger m.v.

Vi søger en speciallæge i anæstesiologi med dansk speciallæge autorisation, minimum 2 års erfaring på selvstændigt bagvagts niveau og som ønsker at arbejde i et anderledes Sundhedsvæsen med mange faglige og spændende udfordringer. 

 

STATSBORGERSKAB

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

REJSE OG BOLIGFORHOLD

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

LØN OG ANSÆTTELSE

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

ANSØGNING

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem. (http://www.gjob.gl/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201802090)

Ansøgningsfrist: 15. marts 2018

 

KONTAKT

Information om stillingen kan indhentes ved ledende overlæge Jens Pedersen på tlf. (+299) 54 16 53 eller på e-mail: JENS@PEQQIK.GL. Eller ved konstitueret oversygeplejerske Arnaq Fleischer Hansen på tlf. (+299) 34 48 50 eller på e-mail: AFHA@PEQQIK.Gl.

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Marie Louise Chemnitz Egede på tlf. +299 34 43 85 eller på e-mail: MLCE@PEQQIK.GL.
 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Jens Pedersen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Quick-nr.
    329209
  • Indrykningsdato
    14-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Jens Pedersen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Quick-nr.
    329209
  • Indrykningsdato
    14-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.