Kvalitetsmedarbejder til Transfusionsmedicin, Klinisk Immunologi, Transfusionscentret, Næstved Sygehus
Vi søger en kvalitetsbioanalytiker til det transfusionmedicinske fagområde med start 01.05.18 eller efter aftale. Stillingen er en fastansættelse med ugentlig arbejdstid på gennemsnitlig 37 timer pr. uge.
Stillingen er en del af det transfusionsmedicinske fagteam. Til fagteamet er der ud over kvalitetsbioanalytikeren tilknyttet en overlæge, en specialist og to afsnitsledere. Fagteamet er ansvarlig for kvaliteten og udviklingen i området og har et tæt samarbejde. Fagteamet er ansvarlig for reservation og udlevering af blodkomponenter, udleveringskøleskabe (pt. HemoSafe), fuldblodskoagulationsanalyser, ProSangs brugerflade InterInfo, Patient Blood Management og patientsikkerhed i hele regionen.
Har du erfaring indenfor Klinisk Immunologi og har du lyst til at være en del af Transfusionscentret i Næstved, er stillingen måske noget for dig.
Vi ønsker en ny kollega der
- Er autoriseret bioanalytiker og har erfaring fra klinisk immunologi og transfusionsmedicin
- Har erfaring med fuldblodkoagulationsanalyser
- Arbejder kvalitetsbevidst og ansvarsfuldt
- Er fleksibel og serviceorienteret
- Har overblik og kan lide at have travlt
- Har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til arbejdet
- Taler, læser og skriver dansk
- Har flair for IT og er vant til pc'en som et dagligt arbejdsredskab
- Kan arbejde selvstændigt
Dine primære opgaver vil være
- Skrive og ajourføre instruktioner og laboratoriemedicinske vejledninger (laboratoriehåndbog) i samarbejde med områdets specialister
- Validere/kvalificere analyser/apparatur/software/arbejdsgange
- Identificere, korrigere og forebygge fejl og uhensigtsmæssige procedurer
- Auditere egen og eksterne afdelinger
- Monitorere kvalitetskontroller og præstationsprøvninger
- Udvikle eget område f.eks. i form af projekter
- Undervise og deltage i udarbejdelse af undervisningsprogrammer herunder undervisning af kliniske afdelinger
- Vedligeholde og udvikle laboratoriets IT-system, ProSang, inden for eget område i samarbejde med specialist og IT-medarbejdere
Oplæring finder sted efter et individuelt tilpasset oplæringsprogram.
Arbejdstider
Den primære arbejdstid er 8-15.30 på hverdage. Stillingen er vagtfri.
Vi tilbyder
- En spændende og fagligt udfordrende stilling i en afdeling med mange nye udfordringer og fokus på udvikling
- Gode muligheder for efteruddannelse, både internt i afdeling og på eksterne kurser
- Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftale/overenskomst og principperne for ny løn
Klinisk Immunologisk Afdelings organisering og profil
Vi er en stor organisation med ca. 130 ansatte. Vi er en fælles regional afdeling med hovedafdeling på Næstved. Denne flyttes til Køge, når det nye universitetssygehus står klar i 2022. Vi betjener alle regionens sygehuse og har afsnit på regionens sygehuse i Slagelse, Holbæk, Nykøbing Falster og Roskilde. På disse afsnit udføres donortapning og patientnære analyser. I Næstved udføres, udover donortapning og patientnære analyser, al komponentproduktion, specialserologi, virusanalyser og immunologiske udredninger. Der udføres også donortapning i Køge og i vores to mobile enheder. Vi høster stamceller i Roskilde. Disse forarbejdes og opbevares i Næstved.
Afdelingen er akkrediteret af DANAK efter DS/ISO 15189, arbejdsmiljø certificeret og inspiceres af Styrelsen for Patientsikkerhed i forhold til blod- og vævsloven.
Vi er en uddannelsesaktiv afdeling med bioanalytiker-, speciale- og phd-studerende. Endvidere har afdelingen en del forskningsaktivitet, fortrinsvis indenfor Det Danske Bloddonorstudie, psoriasis, gigt, biomarkører for tidlig cancer og stamceller.
I Næstved er vi ca. 60 ansatte. Medarbejdegruppen består af bioanalytikere, sygeplejersker, SSA'er, servicemedarbejdere, sekretærer, akademikere og læger. Kvalitetsmedarbejderen skal udover samarbejdet i fagteamet, arbejde tæt sammen med afdelingen øvrige kvalitets- og IT-medarbejdere.
Stillingen refererer til afdelingsledelsen.
Yderligere oplysninger om stillingen og funktionsbeskrivelse fås ved henvendelse til ledende overbioanalytiker Susanne Egstrand, 40 20 22 99.
Ansøgningsfrist 14.03.18
Samtaler 21.03.18
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Vi har viljen til at blive bedre hver dag
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.
Dit behov – vores fælles opgave
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Næstved Sygehus - Adresse
Ringstedgade 77 B, 4700 Næstved -
Kontaktperson
Susanne Egstrand - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2018 - Regionens jobnr.
002882 - Quick-nr.
329212 - Indrykningsdato
13-02-2018 -
Ansøgningsfrist
14-03-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×