Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Social- og sundhedsassistenter til lungemedicinsk sengeafsnit 230, Nykøbing F. Sygehus

Lungemedicinsk sengeafsnit 230 søger to social- og sundhedsassistenter

Er du en dygtig social- og sundhedsassistent, og kunne du tænke dig at blive en del af et fagligt dygtigt team, så er du måske en af vores to nye social- og sundhedsassistenter på lungemedicinsk sengeafsnit.

Vi har 20 lungemedicinske sengepladser og modtager patienter med et bredt udsnit af lungemedicinske sygdomme som lungecancer, tuberkulose, lungeemboli og KOL - og herunder komplekse/intermediære patienter til NIV-behandling. Afsnittet modtager også patienter med almene medicinske sygdomme. Som social- og sundhedsassistent på lungemedicinsk sengeafsnit kommer du til at arbejde med grundlæggende sygepleje og observation af lungepatienter.

Vi lægger stor vægt på kommunikation og nærvær i vores daglige arbejde med vores patienter. Der er tæt samarbejde mellem sengeafsnittet og ambulatoriet, som er på samme geografi, ligesom vi også har et tæt samarbejde med vores udekørende iltsygeplejerske.

På lungemedicinsk afsnit varetager vi uddannelse af både sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever og redderelever, og vi har stort fokus på kompetenceudvikling blandt vores personaler. Vi arbejder blandt andet med bedsite-undervisning, simulationstræning og har undervisning på tværs af faggrupper og afdelinger.

Nykøbing F. Sygehus er i rivende udvikling, og vi har derfor brug for dygtige medarbejdere, der vil være med til at gøre en forskel for vores patienter.

Vi forventer, at du

  • Er udannet social- og sundhedsassistent, og vi ser gerne, at du har erfaring fra et sygehus
  • Har godt humør, gode samarbejdsevner, og at du er åben og fleksibel
  • Vil være en del af et solidt fællesskab, som arbejder både mono- og tværfagligt 
  • Vil arbejde for, at vores patienter får et pleje- og behandlingsforløb af høj kvalitet 

Vi tilbyder

  • Fagligt kompetente kolleger, som vægter et godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at præge egen arbejdsplan
  • Oplæring i specialet gennem mentorordning
  • Faste fuldtidsstillinger   
  • Pendlerbus mellem København og sygehuset. Du kan læse mere her.

Her kan du læse mere om Nykøbing F. Sygehus, og hvorfor dine fagfæller allerede har valgt Nykøbing F. Sygehus. 

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Harald Berner, 56 51 65 35, hgbe@regionsjaelland.dk.

Der er to stillinger.

Ansøgningsfrist 01.03.18

Tiltrædelse 01.04.18 eller efter aftale. 

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Harald Berner
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    002904
  • Quick-nr.
    329256
  • Indrykningsdato
    15-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    01-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Harald Berner
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    002904
  • Quick-nr.
    329256
  • Indrykningsdato
    15-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    01-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.