Region Sjælland

Region Sjælland

Vestermarksvej 15-17, 4000 Roskilde

Sygeplejerske til Palliativt Sengeafsnit PTO81, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Vil du være med til at gøre en forskel for alvorligt syge patienter, og deres pårørende? Har du samtidig hjertet på rette sted og interesse for palliation – så skynd dig at sende en ansøgning til os – for det er lige dig vi mangler.

Om os

Palliativt Sengeafsnit, PTO81 i Roskilde er en del af Palliativ Enhed i Region Sjælland. Udover det Palliative Sengeafsnit, består Palliativ Enhed af to Palliative Teams (ambulant/udekørende) i Roskilde og Køge. Endvidere har Palliativ Enhed team-funktioner i Næstved, Nykøbing F. og Slagelse – samt to palliative senge i Onkologisk Afdeling på Næstved Sygehus. Palliativ Enhed har egen afsnitsledelse, der refererer til afdelingsledelsen i Klinisk Onkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, SUH.

Palliativt Sengeafsnit yder specialiseret palliation gennem pleje og symptomlindring til patienter med uhelbredelig eller livstruende sygdom. Patienterne kan henvises fra alle specialer på SUH samt fra primær sektor.

Målet er, gennem specialiseret tværfaglig indsats, at fremme livskvaliteten hos patienter og pårørende bedst muligt. Indlæggelse i Palliativt Sengeafsnit sker med det formål at lindre patientens symptomer (fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige), så patienten kan udskrives igen til eget hjem, hospice eller andet opholdssted i den sidste tid.

Palliativt Sengeafsnit er en spændende arbejdsplads, der stiller store krav til både personlige og faglige kompetencer. Personalet er en god blanding af meget erfarne sygeplejersker og sosu-assistent til mindre erfarne sygeplejersker. Alle brænder for specialet, udvikling af palliationen og opretholdelsen af et godt arbejdsmiljø. Vi vægter faglig sparring og refleksion højt og tilbyder desuden supervision.

I palliativ enhed arbejder vi tværfagligt (fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætist, psykolog, socialrådgiver, præst, sosu-assistent, sygeplejersker og læger), hvilket stiller krav til gode samarbejds- og kommunikations færdigheder. Der er desuden et tæt samarbejde mellem det Palliative Sengeafsnit og de Palliative Teams, omkring fælles patienter og deres pårørende.

Jævnfør forskningsstrategien for SUH samt Sundhedsstyrelsens krav til højt specialiserede enheder, indgår Palliativ Enhed aktivt i forskning og udvikling. SUHs strategi er retningsgivende for afdelingens daglige arbejde med forbedringer, kvalitet og udvikling.

Om dig

Vi søger en sygeplejerske, der

  • Gerne har erfaring med palliation/palliativ sygepleje, men vigtigst af alt – har interesse for palliation
  • Besidder gode kommunikative og reflektoriske færdigheder
  • Har vilje og evne til at samarbejde tværfagligt omkring patienten og de pårørende
  • Vil bidrage til udviklingen af den palliative sygepleje
  • Vil vedligeholde og være med til at skabe et godt arbejdsmiljø
  • Er modig og ærlig i kontakten med patienter
  • Er opsøgende, ’kan tænke ud af boksen’ og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Besidder en god portion humor og et positivt livssyn

Vi ser gerne, at din person afspejler stor faglighed, omsorg, omtanke og vilje til at arbejde i et miljø, hvor svære etiske problemstillinger ofte forekommer.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer pr. uge i blandende vagter med weekendvagt hver 3. weekend – heri indgår 12-timers vagter.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til

Afdelingssygeplejerske Christina Fruergaard, 47 32 50 91 eller Souschef Birthe Andersen, 47 32 49 90

Samtaler 19.03.18 og 20.03.18

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2023, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Christina Fruergaard
  • Adresse
    Vestermarksvej 15-17, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    002857
  • Quick-nr.
    329258
  • Indrykningsdato
    23-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Vestermarksvej 15-17, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Christina Fruergaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    002857
  • Quick-nr.
    329258
  • Indrykningsdato
    23-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.