Region Midtjylland

Hjertesygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Vikariat social- og sundhedsassistent

 
 
Et års vikariat som social- og sundhedsassistent på 37 timer pr. uge er ledig 1. april 2018 eller efter aftale i Hjertesygdomme, Akutafsnittet.
 
Vi søger en social- og sundhedsassistent, der har lyst til arbejde i et velfungerende afsnit med et højt tempo og hvor mange arbejdsopgaver vil foregå i tæt samarbejde med sygeplejersker omkring den komplicerede og plejekrævende patient.
 
Akut Hjerteafsnit er et modtageafsnit med lokal modtagefunktion for kardiologiske patienter og landsdelsfunktion for patienter med blodprop i hjertet, samt for patienter med hjertestop. Afsnittet er et 48 timers afsnit og varetager modtagelse, undersøgelse og behandling af patienter med akutte hjertesygdomme. Afsnittet har 20 sengepladser fordelt på enestuer og 2-sengsstuer.
 
Vores hverdag er præget af et højt patientflow, modtagelse af akut kritiske kardiologiske patienter og chokerede pårørende. Vi lægger vægt på høj faglighed og på til stadighed at udvikle vores sygepleje med fokus såvel den grundlæggende som den specielle sygepleje.
 
Afsnittet har et tæt og velfungerende samarbejde med afdelingens øvrige sengeafsnit. Desuden har vi et tæt samarbejde med primærsektor, da et stort antal af patienter udskrives direkte fra afsnittet.
 
Som social- og sundhedsassistent vil dine selvstændige arbejdsopgaver primært være hos patienter med behov for bistand og vejledning i relation til personlig pleje, ernæring, mobilisering samt i samarbejdet med primær sektor.

Social- og sundhedsassistenterne i afsnittet er ansvarlige for og varetager alt omkring kost og bestilling af depotvarer.
 
Sygeplejen tilrettelægges individuelt for den enkelte patient og vi  lægger  vægt på at skabe ro i det akutte forløb, samt på samarbejde med patient og pårørende i indlæggelsesforløbet.
 
Vi ønsker os en kollega der
 
  • har lyst til at arbejde med kritisk syge patienter
  • har lyst til at indgå i konstruktivt tværfagligt/ tværsektorielt samarbejde
  • har indsigt i overgange mellem indlæggelse og primærsektor
  • har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • trives i en travl hverdag
 
Du kan forvente at arbejde i blandede vagter samt arbejde 5 weekender ud af 12.
 
Der er ansat ca. 45 sygeplejersker og 2 social- og sundhedsassistenter. 
Personalet har en høj faglighed, er meget ansvarsbevidste og engagerede.
 
Du er meget velkommen til at få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte afdelingssygeplejerske Helle Schjødt på 2016 6765.
 
Der afholdes samtaler 28.februar/5. marts 2018.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Helle Schjødt
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    12714
  • Quick-nr.
    329277
  • Indrykningsdato
    16-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-02-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Helle Schjødt
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    12714
  • Quick-nr.
    329277
  • Indrykningsdato
    16-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-02-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.