Grønlands Sundhedsvæsen

Radiografer til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk

På Røntgenafdelingen ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk er der to radiografstillinger ledig til besættelse fra 1. maj 2018 eller efter aftale.

Afdelingen der er Grønlands eneste egentlige billeddiagnostiske afdeling består til næste år af 8 undersøgelsesrum. I 2007 blev alle røntgenenheder i Grønland fuldt digitaliseret. Der udføres konventionelle røntgenundersøgelser, gennemlysning, CT-scanning, mammografi, MR samt ultralydsundersøgelser. Der udføres ca. 15.000 undersøgelser om året her på Dronning Ingrids Hospital.

Det meste røntgenudstyr er blevet udskiftet i løbet af efteråret og vinteren.

  • 1 Toshiba Aquilion ONE, CT
  • 1 Toshiba Aquilion Prime, CT
  • 2 Toshiba Radrex-i, DR
  • 1 Toshiba Ultimax-I, RF
  • 1 Siemens Mobilett DR
  • 1 Siemens Mobilett CR + Fuji CR
  • 2 Hitachi ultralyd
  • MR-scanner, åben Hitachi Aperto 0,4 Tesla.
  • Siemens Mammomat
  • Medos Ris og Infinitt Pacs

 

Røntgenafdelingen er en lille atypisk afdeling med 11 radiografer/ sygeplejersker/røntgenassistenter, 2 sundhedshjælpere og en IT radiograf.

Det er en lille, stabil og velfungerende afdeling, der er præget af en høj grad af selvstændighed med ansvar og kompetence.

Radiografen godkender selv billederne, ligesom vi selv giver iv-kontrast.

Efter endt introduktion vil du indgå i vagten, der foregår som tilkald fra hjem.

 

Vi forventer, at du:

  • har interesse for og erfaring med specialet
  • gerne erfaring med implementering af nyt udstyr
  • har lyst og evne til at arbejde individuelt og målrettet med specialet
  • er engageret og har gode samarbejdsevner
  • har erfaring med betjening af CT-scanner
  • evt. erfaring med MR.

 

Vi tilbyder:

  • Fast stilling 
  • Introduktion til et selvstændigt og udfordrende job
  • Et alsidigt job med mange udfordringer
  • Et spændende og fagligt udviklende arbejde i et tværfagligt miljø
  • Medlemskab af en aktiv personaleforening

 

STATSBORGERSKAB

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

REJSE OG BOLIGFORHOLD

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

LØN OG ANSÆTTELSE

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

ANSØGNING

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem. (http://www.gjob.gl/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201802093)

Ansøgningsfrist: 20. marts 2018

 

KONTAKT

Information om stillingen kan indhentes ved Medicinsk områdeledelse oversygeplejerske Anne Birgitte Jensen på tlf. (+299) 34 47 87 eller på e-mail: ABJ@PEQQIK.GL efter kl. 12.30 dansk tid. Eller ved afdelingsradiograf Kai Holm på tlf., (+299)  34 45 05 / (+299) 48 74 05 eller på e-mail: KAIH@PEQQIK.GL efter kl. 12.30 dansk tid.

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Marie Louise Chemnitz Egede på tlf. +299 34 43 85 eller på e-mail: MLCE@PEQQIK.GL.
 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

 

 

DRONNING INGRIDS HOSPITAL

Dronning Ingrids Hospital er et moderne hospital der udover landssygehusfunktioner yder speciallægeassistance til Grønlands 16 sundhedsdistrikter. Hospitalet råder over 190 sengepladser heraf 67 hotelsenge fordelt på almenkirurgisk, ortopædkirugisk, gynækologisk/obstetrisk øjen-øre-næse-hals, dermato- venerologisk, almenmedicinsk, intensiv samt psykiatrisk speciale. Hospitalet har tillige et fællesambulatorium, en øjenklinik en patienthotelfunktion med tilknyttet kirurgisk dagafsnit samt operations-, røntgen- og anæstesiafdeling. Skademodtagelse og almen lægepraksis med selvstændig ledelse er i samme bygningskompleks som hospitalet. I forbindelse med etablering af Center for Sundhedsuddannelser, har fastansatte i sundhedsvæsenet i Grønland fået en vifte af tilbud om kurser og efteruddannelser. Der er for fastansatte ligeledes mulighed for at søge tjenestefrihed med løn i forbindelse med videreuddannelse.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Kai Holm
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Quick-nr.
    329284
  • Indrykningsdato
    16-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Kai Holm
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Quick-nr.
    329284
  • Indrykningsdato
    16-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.