Region Midtjylland

Operation og Intensiv SYD

Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C

Afdelingssygeplejerske til Forberedelse og Opvågning i Sydsporet på Aarhus Universitetshospital (AUH)

Vil du som afdelingssygeplejerske være en del af ny spændende organisering med etablering af et nyt afsnit og samtidigt være med til at optimere og udvikle nye patientforløb, så se her.
 
Vi søger en afdelingssygeplejerske til vores afsnit for Forberedelse og Opvågning i det sydlige spor på AUH.
 
Hele organiseringen af alle OP afsnit herunder dagkirurgien samt opvågningsafsnittene på AUH er under omstrukturering. 1. april 2018 vil alle OP afsnit, dagkirurgien og opvågningsafsnittene blive samlet ledelsesmæssigt under én afdelingsledelse. Afsnittene vil være fordelt i forskellige faglige fællesskaber på AUH.
Som afdelingssygeplejerske vil du indgå i en funktionsledelse sammen med den funktionsansvarlige overlæge for forberedelse og opvågningsafsnittet.
 
Specialet for forberedelse og opvågning er under stor udvikling. Visionen for fremtiden er, at flere patientforløb optimeres, så både elektive og akutte patienter kan møde direkte ind i afsnittet, klargøres til operation og have mulighed for hjemsendelse efter en operation. Vi varetager også avanceret postoperativ sygepleje og behandling til patienter, der har været igennem stor kirurgi, og som er planlagt til overnatning i Forberedelse og Opvågning. I det nye afsnit i Sydsporet får vi et afsnit med plads til 30 patienter.
 
I løbet af 2018 kommer Forberedelse og Opvågning i Sydsporet til at varetage behandlingen af patienter efter både mave-tarmkirurgi, urinvejskirurgi, gynækologisk kirurgi og plastikkirurgi med landdelsfunktioner. Indtil september 2018 vil afsnittet have opvågningsfunktioner både på Tage-Hansens Gade og Palle Juul-Jensens Boulevard.
 
Vi lægger vægt på, at du
  • ser det som en spændende udfordring at fortsætte arbejdet med at etablere et nyt afsnit og lede den fælles personalegruppe
  • har evner til at lede gennem relationer og kunne koordinere den forandringsproces afsnittet er midt i
  • kan agere forbindelsesled og skabe fælles accepterede mål for både nye og erfarne medarbejdere og på tværs af faggrupper
  • har ledererfaring og lederuddannelse på minimum diplomniveau
 
Opgaven  
Du er vant til at gå forrest, har autorisation som sygeplejerske og gerne erfaring med den kirurgiske sygepleje. Du har erfaring med ledelse og forståelse for hvordan mennesker motiveres i en travl hverdag, herunder delegering af arbejdsopgaver. Du ser uddannelse af sygeplejerskestuderende og medarbejdere som en kvalitetssikring og denne udvikling prioriteres højt, hvilket sætter sygeplejen i fokus. Endvidere bliver din opgave at sikre optimal udnyttelse af personalemæssige og øvrige ressourcer i forhold til visionen om effektive og sammenhængende patientforløb. 
 
Din ledelsesmæssige profil 
  • du er visionær og innovativ 
  • du kan lide at arbejde med såvel personaleledelse som udviklingsopgaver 
  • du har kompetencer indenfor drift- og budgetstyring 
  • du er engageret, troværdig og synlig i afsnittet med stort overblik 
  • du kan medinddrage, uddelegere og skabe udvikling 
  • du er engageret i faget og kendskab til specialerne vil være en fordel 
  • du har en høj sygeplejefaglig standard og er teoretisk og klinisk velfunderet 
  • du prioriterer faglig udvikling i klinikken og kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 
 
Din personlige profil 
  • du trives i en travl hverdag og kan bidrage med overblik og ro 
  • du har gode samarbejdsevner, er god til kommunikation og behandler alle med respekt 
  • du evner at understøtte et tværfagligt miljø, der er en forudsætning for kvaliteten 
  • du kan stimulere et miljø med læring og udvikling 
  • du har en god indfølingsevne mhp. situationsbestemt ledelse 
 
Vi tilbyder   
  • et spændende, selvstændigt og varieret arbejde 
  • et tæt samarbejde med den funktionsansvarlige overlæge, de øvrige funktionsledelser og afdelingsledelsen
  • en afdeling, hvor vi prioriterer udvikling 
  • et engageret og fleksibelt personale med kompetencer på forskellige niveauer  
  • grundig oplæring i en afdeling, hvor du har mulighed for at være med til at præge fremtiden  
 
Fakta om AUH
Danmarkshistoriens største hospitalsbyggeprojekt, Det Nye Universitetshospital i Aarhus, skal bygges sammen med det eksisterende Aarhus Universitetshospital, Skejby, til et samlet nyt hospitalskompleks. 
Samtidig kommer det til at huse den største arbejdsplads i Aarhus kommune; nemlig Aarhus Universitetshospital. 

Hospitalet skal både fungere som universitetshospital, landsdelscenter og basishospital for borgerne i Aarhus. 

Hospitalet er tegnet til fleksibelt at kunne imødekomme fremtidens krav til teknik, behandlingsformer og arbejdsmetoder. Og det vil give et betydeligt kvalitativt løft for både patienternes oplevelse og personalets arbejdsforhold. 

Opgaven med flytning og sammenlægning vil strække sig frem til 2019, hvor sidste byggeetape af Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby tages i brug.
 
Ledelse på AUH er baseret på 9 bærende principper, som bl.a. tilsiger, at ledelseskraften skal tæt på klinikken. Afdelingssygeplejersken skal have det kendskab til specialet, der er nødvendigt for at kunne træffe de rigtige beslutninger, konstant udvikle forløbene og indgå i faglige ledelsesrelationer.
 
Ansøgningsfrist 15. marts 2018
Ansættelsessamtaler 19. marts eller 22. marts 2018
Tiltrædelse 1. maj 2018 eller efter aftale.
 
Ved ønske om yderligere oplysninger om stillingen, kan oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe 2330 5689 eller funktionsledende overlæge Birgitte Brandsborg 2684 4438, kontaktes. Yderligere oplysninger om Aarhus universitetshospital fås på hjemmesiden.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest samt en tilfredsstillende autorisation.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Marie-Louise Ulsøe
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    12716
  • Quick-nr.
    329338
  • Indrykningsdato
    20-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Kontaktperson
    Marie-Louise Ulsøe
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    12716
  • Quick-nr.
    329338
  • Indrykningsdato
    20-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.