Region Midtjylland

Aarhus Universitetshospital, Risskov

Skovagervej 2, 8240 Risskov

Neuropsykolog (vikariat)


1 års vikariat som neuropsykolog ved Afdeling for Retspsykiatri/ambulatoriet, 37 timer pr. uge er ledig til besættelse snarest.
 
Afdeling for Retspsykiatri er en specialafdeling i Region Midtjylland. Afdelingen består, foruden ambulatoriet, af fire sengeafsnit.
I ambulatoriet arbejdes teambaseret i hhv. RO, O, og S, hvor hvert team varetager forskellige opgaver:
  • I O-teamet varetages ambulante mentalundersøgelser.
  • I RO-teamet behandles patienter med dom til psykiatrisk behandling, heraf nogle i et særligt intensivt opsøgende retspsykiatrisk team.
  • I S-teamet arbejdes med sexologiske/psykoterapeutiske behandling af sædelighedskriminelle, der har vilkår om behandling. 
Psykologens opgave er udfordrende, afvekslende og spændende og består primært i:
  • psykologisk undersøgelse af patienter, der er henvist til mentalundersøgelse, og af patienter i behandling.
  • varetagelse af behandlingsforløb for patienter med dom til behandling og sædelighedskriminelle med vilkår om behandling.
  • udarbejdelse af risikovurderinger.
  • at medvirke i udviklingen af eget og andres arbejdsområder.
  • supervision.
Denne stilling er aktuelt tiltænkt en psykolog, der primært skal indgå i O-teamet og udarbejde psykologiske undersøgelser i forbindelse med ambulant mentalundersøgelse. Der kan forventes andre arbejdsopgaver alt efter, hvorledes behovene i organisationen udvikler sig. Der er også arbejdsopgaver, der går på tværs af teamarbejdet såsom arbejdet med risikovurderinger. Ambulatoriet varetager praktikforløb af psykologistuderende.
 
Stillingen ønskes besat med en psykolog, som:
  • er neuropsykolog eller en psykolog på vej til specialisering i neuropsykologi.
  • har erfaring med psykologiske undersøgelser med fokus på begavelse, personlighed og psykopatologi i øvrigt samt viden om projektiv testning. Viden og erfaring med neuropsykologisk undersøgelser vil være en fordel og vægtes højt.
  • har erfaring med eller kendskab til psykiatri og psykoterapi, særligt indenfor kognitiv og/eller psykodynamisk metode.
  • er indstillet på samarbejde og udvikling inden for egen faggruppe såvel som tværfagligt. 
Psykologens arbejde foregår i et tæt tværfagligt samarbejde med læger, socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger og sekretærer.
Endvidere samarbejdes internt i retspsykiatrien og med andre dele af regionspsykiatrien, samt med eksterne samarbejdspartnere, f.eks. Kriminalforsorg, kommuner og politi.
 
Vi tilbyder et spændende arbejde i en afdeling med fokus på udvikling, såvel fagligt som organisatorisk, et godt arbejdsklima og mulighed for supervision. Psykologen indgår i en større psykologgruppe.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos afsnitsleder Kirsten Nitschke, tlf. 7847 2681, afsnitsleder Dorte Hecksher 7847 2647 el. TR, psykolog Rose-Marie Mollerup 7847 2673.
Ansøgningsfrist den 12.3.2018
 
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med ansættelsen vil blive indhentet straffeattest.






Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Risskov
  • Kontaktperson
    Erja Ahonen
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    12736
  • Quick-nr.
    329382
  • Indrykningsdato
    21-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    12-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Risskov
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Kontaktperson
    Erja Ahonen
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    12736
  • Quick-nr.
    329382
  • Indrykningsdato
    21-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    12-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.