Jobbet "Sygeplejerske med specialfunktion til PCK" er udløbet

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

edel sauntes alle 10, 2100 København Ø

Dit næste skridt
Sygeplejerske med specialfunktion søges til Psykiatrisk Center København 
 
Vi søger en sygeplejerske med specialfunktion, der kan gå forrest i udviklingen af den psykiatriske sygepleje.  
 
Du skal være med til at udvikle en spændende ny vej, hvor klinikken løftes med sygeplejekompetencer til gavn for patienter og kolleger. Stillingen er på 32-37 timer i fortrinsvis dagvagter. 
 
Vi er et intensivt afsnit med plads til 12 patienter med alle slags psykiatriske diagnoser. Vores afsnit ligger på Rigshospitalet, Edel Sauntes allé. Vi modtager primært patienter fra indre by og Østerbro. Behandlingen og sygeplejen har inddragelse af patienter og pårørende i centrum. 
 
Afsnittet har været igennem en udskiftning på både personale og ledelsessiden det sidste år. Vi er derfor en ny personalegruppe, der skal udvikle en fælles forståelse for, hvordan psykiatrisk sygepleje skal se ud hos os. Vi arbejder fortsat på at optimere vores brug af Sundhedsplatformen, som vi har brugt siden maj sidste år. Der er en stor vilje og lyst i personalegruppen i forhold til at få afsnittet til at blive et godt sted at være for vores patienter og en stor interesse for at arbejde med løbende forbedringer. Vi arbejder tværfagligt med psykolog, fysio- og ergoterapeut og vi har fast supervision.
 
I 2018 skal vi implementere Safe Wards som metode til at nedbringe anvendelsen af tvang. Vi holder derfor to temadage i marts 2018. Ydermere har vi været så heldige, at vi har fået 8 hele dages kognitiv uddannelse med Psykolog Irene Ostreich, hvor vi alle er afsted sammen. Det starter vi på sidst i marts. Vi får således en god platform at udvikle en høj og stærk faglighed fra. 
 
Som sygeplejerske med specialfunktion indgår du i et tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken og overlægen. Du vil sammen med afdelingssygeplejersken have ansvaret for udøvelse og udvikling af klinisk evidensbaseret sygeplejepraksis i afsnittet, herunder implementering af nye tiltag og undervisning af det øvrige personale. Her er masser af spændende opgaver at tage fat på og en stor mulighed for at være med til at gøre en afgørende forskel for både patienter og personale.  
 
Du vil få en grundig introduktion og blive tildelt en mentor, der er klinisk sygeplejespecialist på et af de andre afsnit på Centret. 
Det forventes at du har Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje og måske anden relevant videreuddannelse samt solid psykiatrisk erfaring. I samarbejde med dig, vil der blive lagt en kompetence- og uddannelsesplan. 
 
Ansættelsesvilkår: Stillingen er til besættelse snarest eller efter aftale. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 
 
Ansøgningsprocedure  
Kontakt afdelingssygeplejerske Rikke Knudsen på telefon 3864 7045 eller rikke.knudsen.01@regionh.dk for yderligere informationer eller en kop kaffe og en rundvisning i afsnittet J 
 
Ansøgningsfristen er d. 21.3. kl 8.