Overlæge/afdelingslæge til FAM (Fælles Akut Modtagelse) og medicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Vil du med i
et team, som skal udvikle og konsolidere FAM på Sydvestjysk Sygehus og samtidigt
anvende dine specialekompetencer? Du skal være
med til at præge udviklingen i et yderst dynamisk miljø, hvor der kræves stort
engagement, omstillingsparathed og vedholdenhed.
FAM modtager
ca. 51.000 akutte patienter til samtlige specialer på sygehuset inkl. skader
(Ca. 30.000 årligt). Afdelingen med 63 senge ligger samlet i stueetagen
centralt på sygehuset i helt nyindrettede lokaler. Staben består af ca. 200 engagerede
medarbejdere.
Det daglige
arbejde udmøntes i meget tæt samarbejde med sygehusets øvrige afdelinger, hvor
samarbejde på tværs mellem både specialer og personalegrupper både prioriteres
og praktiseres. Skadestuearbejdet varetages af behandlersygeplejersker med
støtte fra afdelingerne ved behov til de mere komplicerede skader.
Medicinsk
afdeling består af specialerne kardiologi, lungemedicin, nefrologi, hæmatologi,
reumatologi, endokrinologi samt gastroenterologi. Det planlægges desuden i
øjeblikket at etablere speciale i geriatri. Afhængigt af dit medicinske
speciale vil du, såfremt det ønskes, få mulighed for tilknytning til dette
speciale. Fordelingen af arbejdstiden imellem FAM og medicinsk afdeling aftales
i forbindelse med ansættelsen. Som speciallæge deltager man i medicinsk
afdelings speciallægebagvagt (tilstedeværelse 15.30-24.00 efterfulgt af rådighedstjeneste
fra vagtværelse 24-08). For tiden er vagten 16 skiftet. Medicinsk afdelings
aktiviteter foregår hovedsageligt på SVS Esbjerg, men afdelingen råder også over
et medicinsk sengeafsnit og ambulatorier i endokrinologi, lungemedicin og
kardiologi på SVS Grindsted. Du vil ligesom afdelingens øvrige speciallæger i
et beskedent omfang forrette dagfunktioner (ambulatoriearbejde, stuegang) i
Grindsted.
Du forventes at
have bred klinisk erfaring, enten som speciallæge i et relevant medicinsk speciale
eller akutmedicinske kompetencer opnået på anden vis, så du kan være med til at
præge udviklingen på afdelingen.
Ud over at
deltage i den løbende patientbehandling, skal du være med til at koordinere
patientforløbene, så de forbliver hurtige, relevante og fyldestgørende. Med den
store spredning i opgaverne er der gode muligheder for at pleje særlige
interesseområder. Hvis der er ønske om at vedligeholde kompetencer i et
eventuelt speciale, er der mulighed for at aftale funktion 1 – 2 dage andetsteds
i huset.
Vi forventer,
at ansøgeren vil bidrage til at fastholde afdelingens rigtigt gode uddannelsesmiljø
(Pris for landets bedste uddannelsesafdeling 2014) ved at engagere sig i supervision
og udmøntning af de yngre lægers videreuddannelse. Egne behov for supplerende
kompetenceudvikling vil blive tilgodeset.
Afhængig af
kvalifikationer kan du ansættes som overlæge eller afdelingslæge.
Ansøgning
Ansøgningsfrist
torsdag den 8. marts gerne med tiltrædelse snarest eller efter aftale.
Hvis du søger stillingen som overlæge, bedes du udfylde og vedlægge skemaet til lægefaglig bedømmelse, som du finder her
Ansøgningen og evt. skema sendes elektronisk
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og
ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst. Ansøgningen skal udformes,
så de 7 kompetencer kan vurderes.
Yderligere information
Nærmere
oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge. Chr.
Christiansen (40198476) eller på mail: cch@rsyd.dk
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Christian Søren Christiansen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Akutmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
203106 - Quick-nr.
329422 - Indrykningsdato
22-02-2018 -
Ansøgningsfrist
08-03-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×