Region Midtjylland

Neurologi

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Social- og sundhedsassistent til Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologi, Regionshospitalet Viborg

En stilling som social- og sundhedsassistent ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi, Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR), Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. april 2018.  

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge i blandede vagter og med weekendvagter.
 
Om stillingen
Social- og sundhedsassistenten spiller en central rolle i sygeplejen omkring patienter med rygmarvsskader.
  • Vi søger en engageret Social og sundhedsassistent gerne med erfaring inden for rehabilitering samt lyst og evne til at håndtere lange komplicerede patientforløb.  
Vi arbejder med patienten som samarbejdspartner og arbejder i tværfaglige teams omkring patienten.
 
Vi søger en social og sundhedsassistent der:
  • kan involverer patient og pårørende i rehabiliteringsforløbet.
  • brænder for kommunikation og tværfagligt samarbejde. Der er i stand til sammen med patienten og det tværfaglige team, at skabe kontinuitet og flow i lange rehabiliteringsforløb.
  • kan planlægge den rehabiliterende sygepleje med udgangspunkt i patientens ønsker og behov. 
På VCR arbejder vi systematisk med at optimere vore patientforløb og den tværfaglige organisering af rehabiliteringsopgaven.
  • Vi søger en social og sundhedsassistent der kan håndtere kontinuerligt at blive udfordret af nye arbejdsgange og metoder. 
VCR arbejder mod at blive en universitetsklinik og der er i hverdagen et tæt samarbejde mellem klinik og forskning. Vi søger:
  • en social og sundhedsassistent der har erfaring med dataindsamling, arbejdet omkring kvalitet og dokumentation i den daglige kliniske praksis.
Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.
 
Om afdelingen
Om Vestdansk Center for Rygmarvsskade:
- en spændende arbejdsplads hvor du kan udfordre og udfolde din sygepleje
 
Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) er en del af Neurologi på Hospitalsenhed Midt, og er beliggende i eget hus ved Søndersø i Viborg.
 
Gennem forskning, udvikling og forebyggelse varetager Vestdansk Center for Rygmarvsskade den tværfaglige rehabilitering af patienter med traumatiske og sygdomsbetingede rygmarvsskader. VCR er af Sundhedsstyrelsen udpeget til at have højt specialiseret funktion indenfor rehabilitering af patienter med rygmarvsskade og er det ene af to centre i Danmark. Patienter tilknyttet VCR tilbydes livslangt opfølgning i ambulatoriet.
 
Rehabiliteringen varetages af tværfaglige behandlerteams og samarbejdet på VCR er stærkt både mono- og tværfagligt - også på tværs af sektorer. Patienterne er oftest nytilskadekomne og indlagt over længere tid og har mange forskellige behov for rehabilitering. VCR har patienter, der efter rehabilitering bliver stort set selvhjulpne og patienter med behov for respirator med tracheostomi og deraf følgende suge- og ventilationsbehov og behov for hjælp hele døgnet.
 
Vestdansk Center for Rygmarvsskade arbejder forskningsmæssigt mod at opnå status som universitetsklinik. Centeret har egen forskningsenhed, som sikrer forskning og udvikling på området og medvirker til, at nyeste forskningsresultater implementeres i det daglige kliniske arbejde.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.400 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en Hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Jette Østergård Lavgesen på tlf. 78 44 61 84.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest torsdag den 15. marts 2018.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 12.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Jette Østergaard Lavgesen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    12753
  • Quick-nr.
    329427
  • Indrykningsdato
    22-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Jette Østergaard Lavgesen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    12753
  • Quick-nr.
    329427
  • Indrykningsdato
    22-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.