Jobbet "Bioanalytiker søges til Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, Herlev Hospital" er udløbet

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Dit næste skridt
Har du lyst til at være med til at sikre, at afdelingens patienter altid får den bedste behandling på et højt fagligt niveau? Så er du måske vores nye kollega på Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, Herlev Hospital.  
 
Pr. 1. maj 2018 eller snarest derefter, har vi en fast stilling, hvor man starter med oplæring i nuklearmedicinske og fysiologiske undersøgelser i KFA-afsnittet på 4. sal. Du vil indgå i et team af bioanalytikere, sygeplejersker og radiografer, hvor alle deles om arbejdsopgaverne på tværs af faggrænser. Der er jobrotation mellem PET-centeret og KFA-afsnittet, og som bioanalytiker vil du dagligt arbejde tæt sammen med alle afdelingens øvrige faggrupper. På Herlev er vi 67 medarbejdere fordelt på 9 faggrupper.  
 
Afdelingen er opdelt i tre afsnit: KFA-afsnittet, PET-centeret og cyklotronen. I KFA-afsnittet udføres de nuklearmedicinske og fysiologiske undersøgelser. Vi har fået en ny SPECT/CT-skanner i 2017, og derudover har vi 3 SPECT/CT-skannere, 4 gammakameraer og 2 DEXA-skannere. Vi laver desuden distale trykmålinger, lungefunktionsundersøgelser, vippelejetest, GFR-målinger og hjertebelastning til myokardieskintigrafier, samt fremstiller radioaktive lægemidler i eget laboratorie. I PET-centeret har vi 3 PET/CT skannere, som kører til kl. 19 tre dage om ugen.  
 
Vi tilbyder  
  • En stilling på 37 timer/uge fra 1. maj 2018 eller snarest derefter  
  • Et højt fagligt niveau med varierede opgaver  
  • En professionel arbejdsplads med fokus på, at patienten er godt behandlet  
  • Høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen  
  • Velfungerende, aktivt og positivt afsnit med gode kollegaer  
 
Vi forventer, at du  
  • Er uddannet bioanalytiker  
  • Kender til specialet, men det er ikke et krav  
  • Engagerer dig i den daglige drift  
  • Er serviceminded, fleksibel og har situationsfornemmelse  
 
Ansættelsesvilkår  
Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor der kan forventes forskudt tjeneste fra kl. 7.00 – 19.00, mandag til fredag efter fastlagt plan.
 
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.  
 
Ansøgningsprocedure  
Ansøgningsfristen er den 14. marts kl. 8 og vi forventer at afholde samtaler i uge 12.
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte ledende bioanalytiker Jenny Rahbek på tlf. 38 68 24 64 eller afdelingssygeplejerske Mette Due tlf. 38 68 65 39.  
 
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.