Region Midtjylland

Operation og Intensiv ØST

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Operationssygeplejerske til Hjerte-, Lunge- Karkirurgisk Operationsafsnit

Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk Operationsafsnit søger pr. 1. maj 2018 eller efter aftale, en ny kollega til fast stilling som operationssygeplejerske.

Afsnittet er et bredt, højtspecialiseret og højteknologisk operationsafsnit med speciale indenfor hjerte-, lunge og karkirurgi, hvilket inkluderer transplantationskirurgi.
Afsnittet har en normering på 59 fuldtidsstillinger fordelt på 27 anæstesisygeplejersker, 36 sygeplejersker (operation) og 1 SOSU-assistent, som alle refererer til samme afdelingssygeplejerske.
Organiseringen af alle OP-afsnit herunder dagkirurgien samt opvågningsafsnittene på AUH er under omstrukturering. 1. april 2018 vil alle OP-afsnit, dagkirurgien og opvågningsafsnittene blive samlet ledelsesmæssigt under én afdelingsledelse. Afsnittene vil være fordelt i forskellige faglige fællesskaber på AUH. Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk Operationsafsnit indgår i denne organisatoriske omstrukturering. Vi skal ikke dele fysiske lokaler med andre operationsspecialer på AUH, ligesom vi skal forblive i vores nuværende fysiske rammer.
Operationsafsnittet har en stor aktivitet, der omfatter både elektive og akutte patientforløb.
Afsnittet bemander 7 operationsstuer og 2 stuer på Kardiologisk Lab. (anæstesi).
Vi deltager desuden i procedurer uden for operationsgangen, herunder i thoraxkirurgiske traumekald.
Afsnittet er i en spændende tid, hvor forandringer og nytænkning vil præge vores hverdag.
Eksempelvis udvikler vi aktuelt på vores patientforløb og arbejdsgange, som bla vil betyde et endnu tættere samarbejde med vores samarbejdspartnere mhp at forbedre såvel den faglige og organisatoriske som den patientoplevede kvalitet.

Vi er en gruppe erfarne, engagerede og fagligt meget kompetente anæstesisygeplejersker og sygeplejersker(operation). Vi er socialt engagerede og har en god humor. Vi er en afdeling, hvor godt arbejdsmiljø, læringsmiljø og trivsel prioriteres højt. Vi har en ledelsesstruktur, som giver plads til høj grad af medarbejderindflydelse og medansvar. Både på og uden for operationsstuen indgår vi i et tæt tværfagligt samarbejde, og tilstræber stor grad af fleksibilitet i opgaveløsningen. Fælles mål, fælles viden og gensidig respekt er nogle af vores ledestjerner.

Vi lægger vægt på, at vores nye kollega
  • har erfaring som operationssygeplejerske
  • brænder for den kliniske operationssygepleje
  • har gode samarbejdsevner, og er indstillet på at bidrage konstruktivt til samarbejdet, tvær- som monofagligt 
  • vil engagere sig i udviklingen af vores faglige speciale og bidrage aktivt med egne faglige erfaringer   
  • vil kunne deltage ved organtransplantationer  
  • kan prioritere sine opgaver og evner samt skabe overblik, også i pressede situationer
  • har lyst til at arbejde i en til tider travl og omskiftelig hverdag med skiftende vagter/arbejdstider
  • er åben, fleksibel og har en positiv tilgang til forandringsprocesser og udfordringer
  • er udviklingsorienteret, arbejder reflekterende  - fagligt og personligt
  • er opmærksom på egen adfærds betydning for et velfungerende arbejds- og læringsmiljø
Vi tilbyder
  • individuelt tilpasset introduktions- og oplæringsprogram med udgangspunkt i vores nye kollegas kvalifikationer og kompetencer
  • et spændende og afvekslende job i en dynamisk hverdag
  • erfarne og engagerede kollegaer
  • et godt mono- og tværfagligt samarbejde i et positivt arbejdsmiljø
  • mulighed for faglig udvikling ved bla. at indgå i faglige grupper inden for de enkelte specialer i afsnittet
  • blandede vagter, herunder døgnvagter og tilkaldevagt fra hjemmet
Stillingen er med en ugentlig arbejdstid på 32 timer/uge og med tiltrædelse pr. 1. maj 2018 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation samt en tilfredsstillende børneattest.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Annette Johnsen på 3091 0931 eller mail annejohn@rm.dk.
Der er ansøgningsfrist d. 20. marts 2018. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag d. 23. marts 2018.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Annette Johnsen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    12764
  • Quick-nr.
    329500
  • Indrykningsdato
    23-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Annette Johnsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    12764
  • Quick-nr.
    329500
  • Indrykningsdato
    23-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.