Jobbet "Fysioterapeut til ortopædkirurgisk/urologisk-gynækologisk-obstetrisk område" er udløbet

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Dit næste skridt
Fysioterapeut til ortopædkirurgisk/urologisk-gynækologisk-obstetrisk område 
 
Jobbet 
Afdelingen for ergoterapi og fysioterapi, Herlev-Gentofte hospital søger en fysioterapeut pr. 1. maj 2018 til en fast stilling på 37 timer, hvor timerne er fordelt mellem ortopædkirurgisk og urologisk -gynækologisk-obstetrisk område.  
 
Afdelingen for ergoterapi og fysioterapi er en selvstændig afdeling fordelt på Herlev og Gentofte hospital. Vi er delt i 3 specialeområder, hvor bl.a. ortopædkirurgien er fordelt på begge matrikler. 
Du bliver ansat på det samlede Herlev og Gentofte Hospital, men vil fortrinsvist skulle arbejde på Herlev matriklen. 
 
Det urologisk-gynækologisk-obstetrisk område består hovedsageligt af ambulante patienter . Der henvises således kvinder med større fødselsbristninger, patienter med komplekse problemstillinger relateret til bækkenbunden, herunder smerter, samt mænd som skal have fjernet prostat pga. cancer. Arbejdsopgaverne består i undersøgelse og behandling af ovenstående patienter, samt viderehenvisning til kommunal genoptræning ved behov. 
 
Det ortopædkirurgiske område på Herlev matriklen indeholder specialerne akut ortopædkirurgi og infektionskirurgi.  
Arbejdsopgaverne består af vurderingsopgaver samt behandlings-/genoptræningsopgaver primært af indlagte patienter med akutte ortopædkirurgiske problemstillinger fx hoftenære frakturer og diverse småtraumer ifa. frakturer, ligament- og senerupturer i primært UE.  
 
Vi tilbyder 
En arbejdsplads hvor vi lægger stor vægt på udviklingen og hvor vi til stadighed søger at øge kvaliteten i opgaveløsningen. Vi prioriterer tværfaglighed, samarbejde, værdibaseret ledelse og kompetenceudvikling højt. 
 
Du vil blive tilknyttet et dynamisk team og få et tæt samarbejde med dine kollegaer i Ergo- og fysioterapien samt personalet på de afdelinger, området er tilknyttet. Der kan dog være behov for at hjælpe hinanden på tværs af specialeområderne. 
 
Vi arbejder alle ugens dage, hvorfor der vil være vagtarbejde ca. hver 10. weekend og 1-2 helligdage om året. 
 
Vi forventer at du 
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for opgaveløsningen i såvel gruppen som i hele fysioterapien  
  • har relevant klinisk erfaring med arbejdet på et hospital samt med særligt gyn-obs-uro patienter og ortopædkirurgiske patienter 
  • udviser respekt og nærvær overfor patienterne, dine kollegaer og dine samarbejdspartnere 
  • er interesseret i tværfagligt samarbejde og har en positiv indstilling til forandring da arbejdsdagen kan være uforudsigelig  
  • har en engageret og professionel tilgang til dine arbejdsopgaver  
  • har masser af humor  
Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 
 
Ansøgningsprocedure 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsterapeut Inja Toustrup på telefon 3868 2672, ph.d. fysioterapeut Ulla Due vedr. uro.gyn.obs. specialet på telefon 3868 3801 eller terapeut med  specialeansvar Katrine Rask Hansen vedr. ortopædkirurgisk speciale på telefon 3868 6705. Du kan læse mere om afdelingen på: www.herlevhospital.dk  
Ansøgningsfristen er den 16. marts 2018 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler den 23. marts 2018 om formiddagen.  
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.