Overlæge/afdelingslæge til infektionsmedicinsk område på Herlev og Gentofte hospital fra 1. juni 2018 eller efter aftale
Som led i den videre
udvikling af vores infektionsmedicinske område på Gentofte matriklen søger vi
en speciallæge i infektionsmedicin med speciel interesse indenfor udredning og
behandling af akutte infektionssygdomme samt behandling af mere komplicerede
lungeinfektioner – sidstnævnte i samarbejde med afdelingens højtspecialiserede
lungemedicinske område. Vi ønsker ydermere at styrke den infektionsmedicinske
rolle i Akutmodtagelsen, hvor vi regner med, at du skal være med til at
varetage opgaver af mere almen infektionsmedicinsk og internmedicinsk karakter
i forhold til det betydelige antal patienter, vi løbende behandler på
afdelingen.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du udover
at være speciallæge i infektionsmedicin har lyst og evne til at være med til på
visionær vis at udvikle specialet yderligere i afdelingen. Du skal også have
lyst til at gå aktivt ind i afdelingens forsknings- og kvalitetsarbejde og vores
indsats i forhold til optimering af patientforløb og involvering af patienter og
pårørende. Sidst men ikke mindst skal du på linje med afdelingens andre speciallæger
virke som rollemodel for øvrige læger og tværfagligt personale.
Medicinsk Afdeling
Vi
er en stor medicinsk afdeling, med opgaver på såvel Herlev- som Gentofte
matriklen. Udover infektionsmedicin varetager vi også specialerne lungemedicin,
endokrinologi og geriatri, ligesom vi har det lægelige ansvar for modtagelsen af
akutte medicinske patienter på begge matrikler. Afdelingen driver endvidere en lang
række specialambulatorier, diagnostisk enhed og flere forskningsenheder.
Infektionsmedicinsk
område
Infektionsmedicinsk
område er en del af Medicinsk Afdeling og består på Herlev matriklen af 22
senge og på Gentofte matriklen af 24 senge. Derudover er der et stort
Infektionsmedicinsk Ambulatorium, hvor der udredes og behandles patienter med
kroniske virusinfektioner samt en lang række andre infektionssygdomme. Patienter
med Hiv infektion og Hepatitis B og C varetages i formaliseret samarbejde med henholdsvis
Epidemiklinikken på Rigshospitalet og Gastroenheden på Herlev Hospital.
Infektionsmedicinsk
område har et tæt klinisk og forskningsmæssigt samarbejde med Klinisk Mikrobiologisk
Afdeling, og har derudover tæt samarbejde med Kardiologisk afdeling og Intensiv
afdeling. Fremadrettet forventes det kliniske og forskningsmæssige samarbejde
yderligere udbygget med det lungemedicinske område – bl.a. indenfor tuberkulose
og andre alvorlige lungeinfektioner.
Arbejdsforhold
Du
vil i det daglige arbejde referere til den specialansvarlige overlæge. Afhængig
af interesse og kvalifikationer tilknyttes du en eller flere af afdelingens specialambulatorier,
men forventes i øvrigt at kunne indgå på linje med de øvrige læger i
afdelingens samlede arbejde. Vi regner også med, at du vil deltage i undervisning
og supervision af afdelingens yngre læger. Der er til stillingen tilknyttet ca.
12 skiftet vagtforpligtelse på Gentofte matriklen med efterfølgende tilkaldevagt
fra bolig.
Løn og
ansættelsesvilkår
Løn-
og ansættelsesforhold i henhold til sker i
henhold til overenskomst med FAYL/Foreningen af Speciallæger
Yderligere
oplysninger om stillingen fås hos ledende overlæge ph.d MPA Finn Rønholt,
telefon 3867 3555/ mail: finn.roenholt@regionh.dk og/eller specialeansvarlig overlæge Ida Gjørup telefon 3868 2784
Ansøgningsprocedure:
Ansøgning
og CV sendes online via linket her på siden.
Ansøgningen
uploades via link i bunden af denne side senest
12. marts 2018
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Anne Sophie Hollesen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Infektionsmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2018 - Regionens jobnr.
210478 - Quick-nr.
329518 - Indrykningsdato
23-02-2018 -
Ansøgningsfrist
12-03-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×