Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Overlæge/afdelingslæge til FAM (Fælles Akut Modtagelse) og medicinsk afdeling Sydvestjysk Sygehus

Vil du med i et team som skal udvikle og konsolidere FAM på Sydvestjysk Sygehus og samtidigt anvende dine specialekompetencer ?  
Du skal være med til at præge udviklingen i et yderst dynamisk miljø, hvor der kræves stort engagement, omstillingsparathed og vedholdenhed. 
 
FAM modtager ca. 51.000 akutte patienter til samtlige specialer på sygehuset inkl. skader (Ca. 30.000 årligt). Afdelingen med 63 senge ligger samlet i stueetagen centralt på syge-huset i helt nyindrettede lokaler. Staben består af ca. 200 engagerede medarbejdere. 
 
Det daglige arbejde udmøntes i meget tæt samarbejde med sygehusets øvrige afdelinger, hvor samarbejde på tværs mellem både specialer og personalegrupper både prioriteres og praktiseres. Skadestuearbejdet varetages af behandlersygeplejersker med støtte fra afde-lingerne ved behov til de mere komplicerede skader. 
 
Medicinsk afdeling består af specialerne kardiologi, lungemedicin, nefrologi, hæmatologi, reumatologi, endokrinologi samt gastroenterologi. Det planlægges desuden i øjeblikket at etablere speciale i geriatri. Afhængigt af dit medicinske speciale vil du såfremt det ønskes få mulighed for tilknytning til dette speciale. Fordelingen af arbejdstiden imellem FAM og medicinsk afdeling aftales i forbindelse med ansættelsen. Som speciallæge deltager man i medicinsk afdelings speciallægebagvagt (tilstedeværelse 16:30-24 efterfulgt af rådighedstjeneste fra vagtværelse 24-08). For tiden er vagten 16 skiftet. Medicinsk afdelings aktiviteter foregår hovedsageligt på SVS Esbjerg men afdelingen råder også over et medicinsk sengeafsnit og ambulatorier i endokrinologi, lungemedicin og kardiologi på SVS Grindsted. Du vil ligesom afdeligens øvrige speciallæger i et beskedent omfang forrette dagfunktioner (ambulatoriearbejde, stuegang) i Grindsted. 
 
Du forventes at have bred klinisk erfaring, enten som speciallæge i et relevant medicinsk speciale eller akutmedicinske kompetencer opnået på anden vis, så du kan være med til at præge udviklingen på afdelingen.  
 
Ud over at deltage i den løbende patientbehandling, skal du være med til at koordinere patientforløbene, så de forbliver hurtige, relevante og fyldestgørende. Med den store spredning i opgaverne er der gode muligheder for at pleje særlige interesseområder. Hvis der er ønske om at vedligeholde kompetencer i et eventuelt speciale er der mulighed for at aftale funktion 1 – 2 dage andetsteds i huset. 
 
Vi forventer at ansøgeren vil bidrage til at fastholde afdelingens rigtigt gode uddannelses-miljø (Pris for landets bedste uddannelsesafdeling 2014) ved at engagere sig i supervi-sion og udmøntning af de yngre lægers videreuddannelse. Egne behov for supplerende kompetenceudvikling vil blive tilgodeset.  
 
Afhængig af kvalifikationer kan du ansættes som overlæge eller afdelingslæge.  
 
Ansøgningsfrist 8. marts 2017, gerne med tiltrædelse snarest eller efter aftale.
Løn- og ansættelses-vilkår i henhold til relevant overenskomst.
 
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge. Chr. Christiansen (40198476) eller på mail: christian.soren.christiansen@rsyd.dk 
 
Ansøgningen og CV sendes via nedenstående link.
Ansøgningen skal udformes, så de 7 kompetencer kan vurderes.  
 
Om Sydvestjysk Sygehus 
Sydvestjysk Sygehus er et veldrevet akutsygehus med høj faglighed for det sydvestjyske område i Region Syddanmark. Sygehuset har aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt en veneklinik i Brørup: Sydvestjysk Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset er i en positiv udvikling med en fortsat ambition om at være et effektivt og imødekommende sygehus valgt af patienterne. Det er Danmarks 5. største akutsygehus med en nybygget og velfungerende FAM, som fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde for at opnå optimalt patientfokus og effektive patientforløb. Der er mange spændende aktiviteter i gang på sygehuset: der bygges ny sengebygning, som tænkes struktureret anderledes, der arbejdes med patient- og pårørende involvering, kvalitets og forbedringsarbejdet vægtes højt, herunder indgår Sydvestjysk Sygehus i den Syddanske forbedringsmodel, som omfatter en samarbejdsaftale med Virginia Mason instituttet i Seattle, USA. Der er gode samarbejdsrelationer i det tværsektorielle samarbejde og der er mulighed for at deltage i udviklings- og forskningsinitiativer.   
 
Sydvestjysk Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren. Se http://www.energimetropol.dk/tilflytterservice/  eller se mere om Esbjerg her.
 
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Christian Søren Christiansen
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    203103
  • Quick-nr.
    329525
  • Indrykningsdato
    23-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    07-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Christian Søren Christiansen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    203103
  • Quick-nr.
    329525
  • Indrykningsdato
    23-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    07-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.