Region Midtjylland

AUH Afd Q - Ambulatorie for Mani og Depression

Skovagervej 2, 8240 Risskov

Sygeplejerske ved Ambulatorium for Mani og Depression, AUH Risskov

Sygeplejerske ved Ambulatorium for Mani og Depression (AMD), Unipolar enhed AUH Risskov.
Der bliver aktuelt 3 stillinger ledige.
Stillingerne er fuldtidsstillinger og ledige til besættelse d. 01.04.18. eller snarest muligt

Afdeling Q
Afd. Q – Afdeling for Depression og Angst – er en del af AUH Risskov. Vi tilbyder udredning og behandling af høj faglig kvalitet, på forskellige specialiseringsniveauer, til voksne patienter med lidelser indenfor det affektive spektrum. Vi arbejder med integrerede, medicinske og non-farmakologiske behandlingsforløb, ofte rettet mod mere komplekse problemstillinger. Herudover er uddannelse og forskning blandt vores kerneopgaver.

Afd. Q skal november 2018 sammen med de øvrige psykiatriske afdelinger på Risskov flytte til et nyt psykiatrisk center på Skejby. I den forbindelse sætter vi nu ekstra kræfter ind på at styrke afdelingens faglige profil, som understøtter vores status af at være en del af et universitetshospital. Vi arbejder ud fra en fælles udviklingsplan, med fokus på faglig profilering og særlige satsningsområder indenfor udredning og behandling.

Medarbejderstaben omfatter ca. 400 fuldtidsstillinger fordelt på 5 sengeafsnit, et akutteam og 3 store ambulante enheder. Hver enhed har sin egen funktionsledelse. Vi værdsætter et godt tværfagligt og kollegialt arbejdsmiljø og har fokus på inddragelse af medarbejdere, patienter og pårørende.

AMD
AMD er en større ambulant enhed, der udreder og behandler patienter med uni- og bipolar affektiv lidelse. Behandlingen er tværfaglig og på hoved- såvel som regionsfunktionsniveau. AMD omfatter desuden en Udredningsenhed, et Neuropsykiatrisk Team samt et SATS-team og et ECT-afsnit.

Personalesammensætning
De unipolare teams har en fast overlæge, der sammen med én af psykologerne er teamkoordinator. Teamet består desuden af psykologer og sygeplejersker. Der er desuden i perioder tilknyttet læger samt specialpsykologer under uddannelse. Sygeplejersken refererer til AMD's fælles delte ledelse, hvoraf én er daglig teamleder.

Arbejdsopgaver:
  • Varetage funktion som primærbehandler for patienter med unipolar depression, ofte med comorbiditet
  • Varetage Hurtige Ambulante Tider 2-3 eftermiddage om ugen og bidrage til videreudvikling af denne opgave
  • Samarbejde med pårørende samt interne og eksterne parter, med fokus på behandling af høj kvalitet, patientinddragelse og sammenhængende patientforløb
  • Indgå løbende i kvalitets- og udviklingsarbejde i AMD
  • Mulighed for at indgå i team der varetager indledende samtaler.
Ønskede faglige kvalifikationer:
  • Autorisation som sygeplejerske
  • Solid viden om og erfaring med psykofarmakologisk behandling
  • God teoretisk viden om psykiatri og de mest anvendte behandlingsformer i øvrigt
  • Evne til at arbejde dels selvstændigt, dels tværfagligt med planlægning og gennemførelse af hensigtsmæssige behandlingsforløb med patienter indenfor målgruppen
  • Sans for at opretholde passende caseload og patientflow, indenfor gældende rammer (behandlingsgaranti, nationale kvalitetsmål, ydelseskrav m.m.)
  • Kandidater med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje og/eller langvarig psykiatrisk erfaring vil blive foretrukket

Vi kan tilbyde:
  • Et meningsfuldt og fagligt udfordrende job i et team med godt kollegialt samarbejde
  • Et stærkt fagligt miljø med kompetenceudviklingsmuligheder af forskellig art
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor vi sætter ekstra kræfter ind på at profilere os fagligt i forbindelse med udflytning til Skejby
Løn- / overenskomstforhold:
  • Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst
Ansøgning:
  • Ansøgning fremsendes senest d. 09.03.18. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 14.03. om eftermiddagen
Yderligere oplysninger:
  • - kan fås ved henvendelse til ledende sygeplejerske tlf. 20331784 eller e-mail tinehans@rm.dk .

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Risskov
  • Kontaktperson
    Tine N. Hansen
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    12778
  • Quick-nr.
    329529
  • Indrykningsdato
    23-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Risskov
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Kontaktperson
    Tine N. Hansen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    12778
  • Quick-nr.
    329529
  • Indrykningsdato
    23-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.