Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Griffenfeldsgade 46, 2200 København N

Sygeplejerske til botilbudsteam i ambulant psykiatri

Sygeplejerske søges til ambulant psykiatri i Botilbudsteam Nørrebro 
 
Vi søger en sygeplejerske på deltid eller fuld tid til vores botilbudsteam i Psykiatrisk Ambulatorie Nørrebro, der er en del af Psykiatrisk Center København.  
 
Teamet varetager psykiatrisk udredning og behandling af ca. 150 patienter på de socialpsykiatriske botilbud Thorupgården og Fogedgården.  
 
Psykiatrisk Ambulatorium Nørrebro er beliggende i det tidligere Sct. Josephs Hospital i Griffenfeldsgade i hjertet af Nørrebro. Vi er en tværfaglig sammensat personalegruppe på 45 medarbejdere.  
 
Opgaven 
Indsatsen tager afsæt i den enkelte beboers ønsker og behov i tæt samarbejde med pårørende og andre aktører. Tilgangen bygger på recovery, rehabilitering og tværfaglighed og tilstræber inklusion i lokalsamfundet. 
Teamet har tæt samarbejde med botilbud og døgnafsnit mhp en integreret og koordineret indsats på tværs så borgerne oplever en sammenhængende indsats. Herunder: 
 
  • Faste samarbejdsmøder med afsnitsledere og medarbejdere på bostederne 
  • Koordinering og vejledning ift. medicin, som ordineres af botilbudsteamet, men administreres og håndteres af botilbuddene. 
  • Løbende samtaler og vejledning af botilbuddets medarbejdere  
  • Samtaler med beboerne på bostederne i dertil indrettede lokaler 
  • Samarbejde med misbrugsområdet, kriminalforsorg, somatik og kommunale sagsbehandlere 
  • Botilbudsteamet har kontorer i sammenhæng med de tre FACT teams i ambulatoriet, og deltager i faglige og sociale sammenhænge med de øvrige medarbejdere. 
 
Vi tilbyder 
  • Et selvstændigt og alsidig arbejde med mange spændende opgaver og høj grad af indflydelse på eget arbejde. 
  • En erfaren gruppe kolleger med et højt fagligt og socialt engagement, der brænder for patienterne, og hele tiden søger efter at yde den bedst mulige behandling.   
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø. 
  • At blive en del af et stort ambulatorium med 45 medarbejdere, samt en sygeplejerske gruppe på 12, hvor kvalifikationerne er helt i top.     
  • Tæt dagligt samarbejde med kolleger i teamet. 
Ambulatoriet er en del af Huset for Psykisk Sundhed, som er et samarbejdsprojekt med Københavns kommune. Projektet har fokus på netværksmøder, fælles ledelse og inddragelse af lokalsamfundet mhp at udvikle metoder til en mere sammenhængende indsats. 
 
Vi søger en sygeplejerske der 
  • Har klinisk psykiatrisk erfaring og gerne somatisk erfaring 
  • Er initiativrig og samarbejder dynamisk på tværs af enheder og sektorer 
  • Møder patienter og pårørende med fokus på respekt, håb og muligheder 
  • Er faglig engageret, fleksibel og kan lide at have "flere bolde i luften" 
  • Arbejder selvstændigt, ansvarsfuldt og målrettet 
  • Tager del i udviklingen af et ambitiøst behandlingstilbud 
Har du lyst til at være en del af ovenstående så send os en ansøgning eller ring for at høre nærmere. Du kan kontakte afdelingssygeplejerske Birgitte Vejstrup på 22101197. 
 
Ansøgningsfrist 18. marts 2018. Ansættelsessamtaler afholdes den 20. marts 2018. 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 
 
Psykiatrisk Center København  
Danmarks største psykiatriske afdeling, er en fagligt spændende og forskningsstærk arbejdspalds. 
Optageområdet udgøres af store dele af København og Frederiksberg. Sengeafsnit og akutmodtagelse er placeret på 4 matrikler, desuden har centeret 4 psykiatriske ambulatorier, 3 OPUS-teams, et affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske klinikker.  
 
Find flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk
 
Find informationer om Region Hovedstadens Psykiatri på onboarding site https://www.psykiatri-regionh.dk/onboarding/Sider/default.aspx 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Birgitte Vejstrup
  • Adresse
    Griffenfeldsgade 46, 2200 København N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    210489
  • Quick-nr.
    329540
  • Indrykningsdato
    25-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Griffenfeldsgade 46, 2200 København N
  • Kontaktperson
    Birgitte Vejstrup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    210489
  • Quick-nr.
    329540
  • Indrykningsdato
    25-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.