Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

1-2 ledige stillinger som overlæge/afdelingslæge ved patologiafdelingen, Amager Hvidovre Hospital

Vi søger ny overlæge/afdelingslæge med speciel interesse for gastro- og/eller gynækopatologi. Stillingen er vagtfri og med tiltrædelse 1/8 2018 eller efter aftale.

Vi tilbyder en afdeling primært med gastro- og gynækopatologi – i mindre udstrækning dermatopatologi og anden cytologi. Vi har ingen vagtfunktion og der er således rig mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Vi har et velfungerende LEAN-baseret laboratorium med en stærk driftsorganisation, der sammen med lægestaben konstant arbejder på at forbedre betjeningen af vore rekvirenter.

Vi understøtter hospitalets store gastroenhed bl.a. med diagnostik af vævsprøver udtaget i forbindelse med screeningen for kolorektal cancer og vi indgår i velfungerende MDT-teams omkring diagnostik og behandling af samme patientgruppe. Der vil være mulighed for at arbejde med Amager Hvidovre Hospitals deltagelse i Dansk Cancer Biobank. Vores forskning indenfor det gastrointestinale område giver også mulighed for, at du kan sætte dit aftryk, gerne i samarbejde med afdelingens molekylærpatologienhed.

Siden 2012 har al screening for livmoderhalskræft i Region H været centreret på patologiafdelingen på Amager Hvidovre Hospital, hvorfor også en stor del af vores gynækopatologiske rutineprøver er afledt heraf. Vi varetager således en betydelig gate-keeper funktion i forhold til regionens to store kræfthospitaler. I den forbindelse tilbyder vi en afdeling i front med forskning og udvikling netop indenfor screening og HPV og vi forventer en fagligt spændende og udfordrende periode fremadrettet med skiftet fra cytomorfologisk screening til primær HPV-screening, når de nye retningslinjer herom ligger klar fra Sundhedsstyrelsen i løbet af indeværende år.

De to specialer har traditionelt været organiseret i hver sin diagnostiske søjle, men vi ønsker fremadrettet at gøre afdelingen og dermed arbejdet mere fleksibelt og et vist overlap mellem de to diagnostiske specialer vil muligvis forekomme.  

Kvalifikationer: Stillingen ønskes besat med en speciallæge i patologisk anatomi og cytologi med interesse for gastro- og/eller gynækopatologi. Afdelingen er fleksibel mht. arbejdstilrettelæggelse.

Løn- og ansættelsesforhold: Ansættelse som overlæge ifølge overenskomsten for overlæger mellem Danske Regioner og Overlægeforeningen samt mulighed for forhandling af lokalløn. Ansættelse som afdelingslæge følger overenskomsten mellem Danske Regioner og Yngre Læger samt mulighed for lokalløn. Hvis ansøger ønsker specielle forhold omkring arbejdstid, kan dette forhandles.

Ansøgning til overlægestilling skal indeholde autorisationer samt oplysninger om uddannelse, administrativ erfaring, undervisningserfaring og videnskabelig produktion, idet den faglige bedømmelse bl.a. vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor hvert af de 7 kompetenceområder / lægeroller jf. ”vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger” af 26. januar 2017.

Ansøgning til afdelingslægestilling skal indeholde autorisationer samt oplysninger om uddannelse, administrativ erfaring, undervisningserfaring og videnskabelig produktion, idet den faglige bedømmelse bl.a. vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor hvert af de 7 kompetenceområder / lægeroller.

Yderligere oplysninger om afdelingen og stillingsindhold kan fås hos ledende overlæge Trine Thorborg Lok på direkte telefon 38622113 / e-mail: trine.thorborg.lok@regionh.dk, overlæge Kåre Simonsen på telefon 38621612 / e-mail: kaare.simonsen.01@regionh.dk eller overlæge Per Ibsen på telefon 38622180 / e-mail: per.ibsen@regionh.dk

Ansøgningsfrist: 1/4 2018, der påregnes samtaler i uge 14.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Trine Thorborg Lok
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    210549
  • Quick-nr.
    329662
  • Indrykningsdato
    28-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    01-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Trine Thorborg Lok
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    210549
  • Quick-nr.
    329662
  • Indrykningsdato
    28-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    01-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.