Region Midtjylland

Hjertemedicinsk sengeafsnit

Sundvej 30, 8700 Horsens

Sygeplejerske til hjertemedicinsk sengeafsnit

Hjertet på rette sted?
 
- Så har vi resten i form af en inspirerende og udfordrende fast stilling på hjertemedicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Horsens. Timetallet for stillingen ligger – efter nærmere aftale – på 34 – 37 timer. Til stillingen vil der være 6 – 8 aften eller nattevagter på 4 uger og weekendvagt hver 3. weekend i 8 timers vagter.
Stillingen ønskes besat pr. 1.maj 2018 eller senere.
 
Vi behandler og plejer både ambulante, planlagte og akutte voksne hjertepatienter, som vi modtager døgnet rundt. Rammen om dit arbejde vil være et akut hjerteafsnit med plads til 21 patienter der kan overvåges på telemetri. Vi har til afsnittet tilknyttet hjertemedicinsk ambulatorium, hvor patienterne kommer til både udredning og til op følgende behandling. Personalet arbejder efter kompetencer begge steder. Vores afdeling er præget af dels et meget stort patientflow og kort liggetid, dels vores arbejde med bløde værdier, hvor kommunikation, som et nøgleområde, skinner igennem i vores travle, men humørfyldte hverdag.
 
Vi har brug for ansøgere, gerne med kardiologisk erfaring, men den rette personlighed og evne til at samarbejde er afgørende for os, - alt det andet kan vi lære dig gennem en skræddersyet introduktion forestået af vores introduktionssygeplejerske. Introduktionen vil blive tilpasset dine kompetencer og ønsker, hvor du vil få mulighed for at fordybe dig, så du kan blive endnu bedre klædt på til at udøve kardiologisk sygepleje. Du vil opleve en hverdag, hvor der altid er kolleger at sparre med og spørge til råds, samt et arbejdsmiljø hvor videre – og efteruddannelse ligger højt på prioriteringslisten.
 
De krav, vi stiller, er at du vil gå helhjertet ind i den opgave, det er at give både patient og pårørende oplevelsen af, at de har lagt hjertet i hænderne på de dygtigste indenfor faget, og at deres behandlings- og plejeforløb ikke findes bedre!
 
Du vil blive lyttet til og taget med på råd og opleve at have stor indflydelse på din egen arbejdsdag. Tonen i vores afdeling er uhøjtidelig og vejen fra medarbejder til leder er kort og lige til. Vi yder ikke kun omsorg for patienterne, men også for hinanden. Fleksibiliteten er høj- også når vagten er slut, og vi prioriterer at give plads til familie – og privatliv. Med andre ord; et godt arbejdsmiljø er ikke kun noget, vi stiler efter det er noget vi alle bidrager til.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
 
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest
 
Har du spørgsmål til stillingen kontakt da afdelingssygeplejerske Kirsten Løth Lysdahl på tlf. 78 42 67 80. 
 
Ansøgningsfrist den 21.3.2017 - samtaler vil blive afviklet den 23.3. 2018
 
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Kirsten Løth Lysdahl
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    12823
  • Quick-nr.
    329735
  • Indrykningsdato
    01-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Kirsten Løth Lysdahl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    12823
  • Quick-nr.
    329735
  • Indrykningsdato
    01-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.