Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Afdelingssygeplejerske til ny-fusioneret klinik i Juliane Marie Centret (JMC), Børneklinikken

Juliane Marie Centret
 
Børneklinikken søger pr 1. Maj 2018 en afdelingssygeplejerske. Stillingen er på 37 timer ugentligt overvejende med dag fremmøde i hverdagene. Der vil forekomme eftermiddagsmøder og aften arrangementer, som du forventes at deltage i.  
 
Vil du være med til at gå i spidsen for at skabe den bedste klinik for kirurgi på børn og unge?  
 
Sammen med klinikkens ansatte, patienterne og deres forældre skal vi skabe de bedst tænkelige patientforløb og sikre et inspirerende og udviklende arbejdsmiljø. Børneklinikken er 1. Januar 2018 fusioneret med Børnekirurgisk Klinik i JMC og skal fremover ledes af dig som afdelingssygeplejerske i samarbejde med ledende oversygeplejerske Trine Spiegelhauer. I et ny-etableret sygeplejefagligt ledelsesteam, vil du blive ansvarlig for den fortsatte fusionsproces, hvor kvaliteten i patient plejen og behandlingen skal sikres gennem evidensbaseret sygepleje.  
 
Sammen med klinikkens sygeplejersker og læger vil du være medansvarlig for at udforme strategien for hvordan de kirurgiske børnespecialer samles og udvikles. Målsætningen er at tilbyde kirurgisk pleje og behandling på niveau med de højeste internationale standarder. Vores vision er at være blandt verdens bedste, når vi i år 2024 flytter ind i det nybyggede; BørneRiget.  
 
Stillingen som afdelingssygeplejerske skal styrke og understøtte den daglige ledelse af sygeplejerskerne og klinikkens to sekretærer. I samarbejde med oversygeplejersken og kirurger fra de respektive specialer er du medansvarlig for visitationen af overvejende elektive patienter til klinikken.  
Vi er en klinik med 27 sengepladser og indlæggelsernes varighed spænder fra 1 dag og i enkelte tilfælde op til flere måneder. I relation til sengeafsnittet har vi et mindre daghospital samt et ambulatorium.. Børneklinikken varetager plejen og behandlingen af kirurgiske børn fra ortopædien, plastik herunder læbe gane spalte kirurgi, øre næse hals, tand mund og kæbe samt øjenspecialet.  
 
Som afdelingssygeplejerske har du mange tværfaglige samarbejdspartnere. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt miljø hvor sygeplejersker, kirurger, sekretærer, pædagoger og andre med tilknytning til klinikken, herunder TR og arbejdsmiljørepræsentant, hvor alle lægger vægt på, at vi har et velfungerende samarbejde til gavn for patienterne og dennes familie.  
 
Vi søger en afdelingssygeplejerske der:  
• er god til at lytte, samarbejde og lede en klinik med stor kompleksitet  
• er ambitiøs og har ledelseserfaring  
• gerne har erfaring fra et pædiatrisk speciale  
• finder glæde ved og interesse i at udvikle og forandre sygeplejen med patienten for øje  
• trives med at være rollemodel og bruger sin faglige stemme på en involverende måde  
 
Introduktion og oplæring til stillingen vil foregå ved oversygeplejerske Trine Spiegelhauer.  
Hvis du har yderligere spørgsmål til afdelingen eller stillingen, er du velkommen til at ringe til oversygeplejerske Trine Spiegelhauer 35 45 05 23. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.  
 
Ansøgningsfrist er den 20. marts 2018.  
 
Samtaler vil finde sted den 22. marts 2018  
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.  
 
Søg stillingen via nedenstående link:  
 
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.  
 
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.  
 
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.  
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Trine Spiegelhauer
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    210649
  • Quick-nr.
    329905
  • Indrykningsdato
    05-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Trine Spiegelhauer
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    210649
  • Quick-nr.
    329905
  • Indrykningsdato
    05-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.