Social- og sundhedsassistent til Neurorehabilitering, Specialområde Hjerneskade
Vi søger to SSA til neurorehabilitering- Synes du, at voksne med erhvervet hjerneskade er en spændende målgruppe?
- Kan du bidrage med sygeplejefaglig viden i et kompleks borgerforløb?
- Synes du tværfagligt samarbejde er spændende?
- Brænder du for at arbejde rehabiliterende og gøre en forskel?
Om Rehabiliteringsafdelingen
Rehabiliteringen har 6 pladser til midlertidig rehabilitering af borgere med moderat til svær hjerneskade. Borgerne er typisk indskrevet 3 – 6 mdr. efter endt sygehusophold. Med udgangspunkt i den kommunale SL § 141 handleplan og borgerens ønske konkretiseres indsatsen i en individuel plan. Opgaven er at rehabilitere borgerne til et selvstændigt og meningsfuldt liv samt være med til at afklare fremtidig boform.
Rehabiliteringen er en afdeling i løbende udvikling. I starten af 2020 flytter vi i helt nye rammer og udvider til 10 pladser. Personalegruppen er engageret og der er fokus på medindflydelse. Afdelingen har et godt arbejdsmiljø og en humoristisk og uformel omgangstone. Vi arbejder på at opretholde et højt fagligt niveau, er nysgerrige og reflekterer løbende over vores praksis.
Personalet er tværfagligt sammensat af social- og sundhedsassistenter, pædagoger, neuropsykolog, logopæd, fysioterapeut og ergoterapeut. Alle oplæres i og arbejder ud fra et neuropædagogisk grundlag.
Vi ønsker os en SSA med følgende profil:
- Kendskab til ABC konceptet
- Erfaring med at arbejde med mennesker i krise
- Et stærkt sundhedsfagligt fundament
- Erfaring med neurologi
- Være god til at skabe overblik
- Være i stand til at strukturere og prioritere arbejdsopgaverne
- Være god til skriftlig dokumentation
- Lyst til at bidrage positivt til afdelingens udvikling
- Et afvekslende job med faglige udfordringer
- Et højt tværfagligt niveau
- Et job med stor indflydelse på planlægning af egne opgaver
- Løbende supervision og faglig vejledning
- Kurser indenfor neuropædagogik
Den ene stilling er på 30 timer ugentligt. Arbejdet vil bestå af dag- og aftenvagter, samt weekendvagter.
Den anden stilling er på 28 timer ugentligt i fast aftenvagt og weekendvagter.
Ansøgningsfrist: onsdag den 21. marts 2018. Vedhæft venligst uddannelsesbevis samt relevante referencer, og skriv i ansøgningen hvilken af de to stillinger du er mest interesseret i.
Ansættelsessamtalerne forventes at finde sted onsdag d. 28. marts.
Tiltrædelse: 1. maj 2018
Du kan læse mere om Specialområde Hjerneskade på www.soh.rm.dk. Du er ligeledes velkommen til at kontakte afdelingsleder Lone Aagaard tlf. 21133630.
Stillingen skal søges online via regionens hjemmeside: www.rm.dk/job. Gå ind under stillingsopslaget og følg link til ansøgningsformular.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet - Adresse
Tagdækkervej 10, 8450 Hammel -
Kontaktperson
Lone Aagaard - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-05-2018 - Regionens jobnr.
12867 - Quick-nr.
329944 - Indrykningsdato
05-03-2018 -
Ansøgningsfrist
21-03-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×