Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Vi søger en faglig, frisk og gerne erfaren social-og sundhedsassistent til apopleksiafsnit N11

Vi tilbyder 32-37 timer/uge i skiftende dag, aften- og nattevagter med 8 timers weekendvagt hver 3. uge. Ansættelse den 1. april 2018 eller efter aftale. Der er gode muligheder for at få indflydelse på din vagtplan. 
 
Vi er en del af neurologisk afdeling, der arbejder med patienter ramt af apopleksi i udrednings- og genoptræningsforløbet efter den akutte modtagelse og til udskrivelse.    
 
Du får mulighed for at trives og føle dig godt tilpas på N11, fordi: 
  • Vi har makkerpar i sygeplejen. Det betyder, at vi har et stærkt hold, der samarbejder og benytter hinanden og de ressourcer vi besidder. Du har altid en kollega, som du kan få sparring og hjælp fra.  
  • Vi har trivsel i højsædet. Vi har gode udviklingsmuligheder, så netop du kommer til at trives, og føle dig godt tilpas på arbejdet.  Vi har helhedssyn og helhedspleje af tildelte patienter. Patienterne tildeles efter kompetence, og du vil bl.a. få ansvar for DIS, stuegang, medicin og kontakt til primærsektor. Du vil få alle aspekter af sygeplejen - vi har fokus på den gode kvalitet og patientinddragelsen.  
  • Vi arbejder med DIS – den inddragende stuegang. En ugentlig fastlagt tværfaglig stuegang sammen med patienten og denne pårørende. Her bliver patienten hørt og inddraget i deres sygdom og rehabilitering.  
  • Vi har et højt tværfagligt samarbejde. Vi arbejder under vores nye slogan: ”N11 – sammen skaber vi nye veje”, som er udvalgt af patienter, pårørende og kollegaer.  
  • Vi har en flad struktur, hvor ledelsen ikke er langt væk. Der lægges vægt på åbenhed, refleksion og tid til at diskutere problemstillinger.  
Vi ønsker, at du har: 
  • Gode kommunikative evner. 
  • Erfaring med og vilje til at indgå i et tværfagligt fællesskab. 
  • Erfaring og lyst til at arbejde selvstændigt inden for opnåede kompetencer. 
  • Et positivt sind, som ser muligheder frem for begrænsninger. 
Introduktion: 
Du bliver tilknyttet en mentor, som du følger i din første tid på afsnittet.  Vi lægger stor vægt på, at du får en god og tryg introduktion. På afsnittet er der en social- og sundhedsassistent med klinisk specialfunktion, som er med til at sikre din oplæring og kompetenceudvikling.  
 
Du er velkommen på et uformelt besøg, hvor du kan se afdelingen og møde nogle af dine potentielt nye kollegaer. Ring til enten afdelingssygeplejerske Susanne Kjærgaard eller assisterende afdelingssygeplejerske Jeanne Woll på tlf.: 3863 5877. 
 
Ansøgningsfrist: Onsdag den 21. marts 2018, kl. 12.00.   
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.  
 
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Lise Høyer
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    210711
  • Quick-nr.
    330039
  • Indrykningsdato
    07-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Lise Høyer
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    210711
  • Quick-nr.
    330039
  • Indrykningsdato
    07-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.